Musikforeningens

— Heinrich Schütz —

Trompeterkorps efterfulgt af tolv fyrstelige og adelige Herrer. Man

saa derpaa en Kamel, der blev ført af en Blaamand i tyrkisk Dragt

og bar en lille Løvhytte med Kupidos Billede, fra hvilken fire

Sangerdrenge i hvide Silke-Jomfruklædninger lode deres Stemme

høre. Derefter fulgte en vinget Fortuna paa Toppen af en blomster

klædt Høj, fra hvis Skraaninger sex Instrumentister, ligeledes i hvide

Jomfruklæder, musicerede paa Zinker og Basuner af Sølv.

Endnu langt mere storartet var dog den musikalske og deko

rative Pragt, som blev udfoldet ved Prins Christians Bryllup med

Magdalene Sybille i Aaret

1634

. Alle Musikanterne, over

Tallet, vare iførte røde FløjelsvDragter med Guld- og Sølvsnore,

og Prinsens Musikere bare paa Armene Kranse af spunden Sølv-

traad besatte med Perler. I Optogene kappedes Kongen, de frem

mede Fyrster og Landets høje Adel om at overgaa hinanden i

kostbare og sindrige Inventioner, ved hvilke Musiken spillede en

fremtrædende Rolle, hvad enten det gjaldt om at fremstille Muserne

eller Bjergværksdriften, Dyder og Laster eller Arkadiens idylliske

Glæder, eller Freden, det lukkede Janus-Tempel, hvorfra en usynlig

Musik tonede liflig ud blandt Mængden.

Dels for at omordne Kapellet — „um ziemlicher Wiederein

richtung unsrer - Gapelle“ , skriver Kongen — dels for at lede den

musikalske Del af de forestaaende Bryllupsfestligheder, hvortil der

forberedtes store Overraskelser, blev den hidtilværende Kapelmester

ved Hoffet i Dresden, den berømte He i nr i ch Schütz, Aaret efter

Borchgrevincks Død indkaldt til Kjøbenhavn og stillet i Spidsen for

Hofmusiken med en Gage af

800

Rigsd., som skulde „begynde og

angaa fra den

de Decembris Anno

1633

“ . Schütz var netop

Manden for at udføre dette paa en Maade, som svarede til Tidens

Fordringer. Han havde studeret under Giovanni Gabrieli i Venedig

og endnu for faa Aar siden paany besøgt Italien „tor at erkyndige

sig om den imidlertid opkomne nye og nutildags brugelige Maner

i Musiken“ . Og der var meget nyt baade at se og høre. Operaen

var udbredt over hele Italien, den nye monodiske Skrivemaade

havde gjort vigtige Fremskridt. Man har i de Værker af Schütz,

som bleve til under Indflydelse af hans nyindvundne Erfaringer,

fundet Exempler paa den tredelte Arieform, Solopartier „in stylo

oratorio“ , Koloraturer osv. Hos Gabrieli, „Musikens lizian“, havde

han lært at elske den venetianske Farvepragt, de dristige Liarmo-

nier og Modulationer, de skjønne, imponerende, rigt afvexlende

Klangvirkninger, der fremkom ved en snart særskilt, snait kombi-