Musikforeningens

— Bartolomeo Bernardi —

Nattergalen, som man giver

for sin Stemme største Boes,

og blandt Fuglene beskriver

som en Meier her hos os.

Medens de franske Violinister allerede den Gang udmærkede

sig ved en elegant og pointeret Spillemaade, kunde de ikke maale

sig med Italienerne i Henseende til Fantasi, Bravour og fyldig Tone.

Frederik IV, der paa sine Besøg ved de italienske Hoffer havde

faaet Smag ogsaa for den musikalske Side af det Skjønhedsliv,

som der udbredte sig for ham, vilde pryde sit Hof med en frem

ragende italiensk Virtuos og engagerede den fortrinlige Violinspiller

Ba r t o l ome o Be r na r d i med en i Forhold til de sædvanlige Løn

ninger meget betydelig Gage af 600 Rdl. aarlig.

Bernardi hørte hjemme i Bologna, et af de vigtigste Sæder for

den italienske Violinkunst. Her virkede i de sidste Decennier af

det 17de Aarhundrede Giuseppe Torelli, Opfinderen af den moderne

Violinkoncert. Her udkom ogsaa i Aarene 1690 og 1694 nogle af

de berømteste Værker af Corelli, Violinkunstens Stormester, der

selv stammede fra Omegnen af Bologna og var oplært i den bolog-

nesiske Skole. Bernardis første Værk er ubekjendt. Men i 1696

udgav han i Bologna sit Op. 2 „Sonate a tre, due violini e violon

cello con il basso per l’organo“. Derefter taber hans Navn sig

atter nogle Aar i Mørket. Da han kom til Kjøbenhavn, var han

bleven optaget i det ansete musikalske Akademi „dei Filarmonici“

i Bologna, af hvilket ogsaa Torelli var Medlem.

I 1703, den 28de August, ved en Fest paa det gamle Kjøben

havns Slot i Anledning af Dronning Louises og Prinsesse Sophia

Hedvigs Fødselsdag, debuterede Bernardi som Komponist ved det

danske Hof med „Il Gige fortunato, divertimento teatrale“ i 1 Akt,

en Genre, hvori han ikke tidligere havde forsøgt sig. Nogle andre

Lejlighedskompositioner fulgte efter. De Baand, der knyttede ham

til hans nye Stilling, vare imidlertid ikke stærkere, end at han i

Foraaret 1705, da Rejselysten kom over ham, forlod Danmark og,

som det synes, uden videre blev borte, saa at Kongen det følgende

Aar paa en Indstilling om, hvorvidt hans Gage vedblivende skulde

opføres paa Hofbudgettet, resolverede: „Dieser kann woll aus dem

Reglement ausgelassen werden, weil er woll schwerlich wird wieder-

konnnen“. Sandsynligvis har han paa denne Rejse været i Amster

dam og der faaet udgivet sit Op. 3 „Dodici sonate a violino solo

col basso continuo“, paa hvis Titelblad han kalder sig „Académico