30 / 230
— Reinhard Keiser. Repertoiret —
23
Operakomponist Re i nha r d Ke i s e r , der i disse Aaringer gjen-
tagne Gange opholdt sig ved Hoffet og til Belønning for de Tje
nester, han ydede ved at komponere dels for Operaen, dels for
Kammermusiken, havde faaet Titel af kgl. dansk Kapelmester
1).
De sædvanlige Kantatekomponister i Frederik IV’s Tid vare ellers
Bernardi og Hofsanger Mejer. Navnlig leverede den førstnævnte
en Række Lejlighedskompositioner til Texter i fire forskjellige Sprog,
af hvilke vi kun finde Grund til at nævne de danske: „Danmarks
Fryde-Sang paa Danmarks Æres- og Glædes Dag“ — nemlig
Dronning Anna Sophias Indtog 1721 — af Frederik Nannestad,
som senere blev Biskop i Throndhjem, og Peder Sparkiærs Kantate
ved Frederik IY’s Bisættelse i Roeskilde „Rigernes billige Sorg . . .
men Sorgens mærkelig Forandring“ (1730).
Hvad den egentlige Kammermusik angaar, bestod det gængse
Sangrepertoire i Arier og Solokantater af Campra, Scarlatti og andre
af Tidens yndede franske og italienske Komponister. Paa Instru-
mentalmusikens Omraade beherskede Corelli, „Musikernes Fyrste“,
Tiden med sin noble, gediegne og formklare Kunst. Naar Holberg i
sine ældre Aar klager over Kunstens Forfald og tænker tilbage paa
sin Ungdoms Idealer, er det bestandig de samme to store Navne,
der flyde ham i Pennen: Gorellis og Moliéres. Kammermusiken
havde den Gang allerede sin egen bestemt udprægede Stil. Man
kan ogsaa gjerne, bemærker Mattheson, opføre Kirkesager og dra
matiske Ting i Sale og Værelser. Men en Forandring af Stedet
medfører dog ikke, at Stilarterne forandres, „lige saa lidt som en
Prædiken bliver til et Digt, fordi man holder den i Kabinettet“.
De italienske „Sonate da camera“ kappedes med Franskmændenes
Ouverturer med tilhørende Suiter af Allemander, Sarabander, Cou-
ranter o. desl. om den første Plads i det staaende Koncertrepertoire.
Foruden Sonaten og Suiten for et eller flere Instrumenter dyrkedes
ogsaa den nu forældede fuldstemmige Koncert, „Concerto grosso“,
og Solokoncerten paa dens første Udviklingstrin, ikke at tale om
de helt frie Former for Kunstnerlunets Indskydelser som Fantasien,
Kapricen, la Bizarria o. lign. Øverst i Instrumenternes Rangfølge
stod Violinen og Gamben med de øvrige Strygeinstrumenter.
Blandt Blæseinstrumenterne havde Oboen og Fløjterne Fortrinet.
Klavecinet benyttedes dels til Soloforedrag, dels som Akkompagne
11 Jvfr. „For Ide og Virkelighed“ 1873 p. 530 ff.