104 / 275
Bi Skaarup
langs befæstningens østre flanke. Matrikelgrænserne på det første
stykke syd for det sted, hvor Vombadstuestræde på kortet fra 1649
munder ud i Gammeltorv tyder på dette, mens forløbet fra den
nuværende Frederiksberggade til Slutterigade ikke levner spor.
Ramsing har haft mulighed for at iagttage de ældste faser af det
te vejforløb ved flere lejligheder. Han fortæller, at hverken Vom
badstuestræde eller Mikkel Bryggersgade oprindelig har haft
belægning af sten eller skærver, men har været en jordvej, som kun
ne erkendes ved udgravningen ved, at mulden var lagdelt og påfal
dende hård at hakke op. Vejen lå kun ca. 10 cm over den oprindeli
ge muld i det murstensfrie lag,13hvilket også tyder på, at den hører
til tiden, hvor dette lag dannes, eller tiden lige efter. Det er interes
sant, at vejforløbet bevares uforandret i de følgende århundreder.
Først ved de store reguleringer i denne bydel efter branden 1728
bliver Vombadstuestræde opgivet i forbindelse med Frederiks-
berggades anlæggelse, men det sidste stykke Mikkel Bryggersgade
ligger endnu som et minde om befæstningen om den ældste lille
bydannelse fra 1100-årene.
NOTER
2. Ramsing, H. U.: Københavns historie
og topografi i m iddelalderen 1940 bd.
3, København 1940 s. 45-51 og Lind-
berg, Kirsten: Sirenernes stad Køben
havn, 1996 bd. 1 s. 122. Ramsing mener,
at renden og hele det tilhørende mølle
anlæ g fungerer, indtil m øllen ved
stranden overtager møllefunktionen i
1400-årene. Denne antagelse bygger
ikke på arkæologiske vidnesbyrd, selv
Ramsings egne resultater taler imod
det. M istolkningen skyldes udtrykket
Byens rende, som i M iddelalderen har
dækket et væld af forskellige skiftende
render, der graved es, når der blev
behov for dem . Renovationsforholdene
var ikke m indst i byens tidlige århun
dreder så ringe, at niveauet groede
ganske betydeligt. Det var derfor ikke
1. Ramsing, H. U.: Bidrag til det gam le
K øbenhavns Topografi, H istoriske
Meddelelser om København 1, 1907 s.
409 f.
m uligt at holde en rende åben ret læn
ge uden om fattende renovations- og
reparationsarbejder. N oget der var
denne periode fremmed. M an anlagde
derfor hellere en ny rende, når den
gam le groede til. N år en rende nævnes
300 år efter dens kendte funktionstid,
er det derfor næppe sandsynligt, at der
er tale om den samm e rende. Derimod
ved vi, at der har væ ret render mange
steder i byen, og vi er da også begyndt
at støde på dem ved de arkæologiske
udgravninger. De har fungeret som
afløbsrender, altså åbne kloakker. I
M almø er de påvist ved udgravninger,
hvor de bl.a. ligger langs gaderne.
Ved Bymuseets undersøgelse i Frede
riksberggade 30 fandtes tre på hinan
den følgende render m ed forskellig
anvendelse. Den ældste (af udgraveren
ikke erkendt, da udgravningens stør
relse umuliggjorde det. Udgravningen
viste sig senere at ligge m idt i den i
98