102 / 275
Bi Skaarup
lige by. Det kan med sikkerhed siges, at det må stamme fra tiden før
befæstningen og fra bebyggelsens ældste tid.
Ramsing fandt dog også tidlig bebyggelse uden for befæstningen.
Da han undersøgte den store hjørnegrund Frederiksberggade
1 /Nytorv fandt han flere spor af mindre bygninger bestående af
lergulve og nedbankede pæle. De var placerede i området uden for,
dvs. på østsiden af voldgraven ud mod torvet. De respekterede ikke
den nuværende byggelinie og lå altså ud under torvets gadeniveau
et stykke under den ældste vejbane langs bebyggelsen på østsiden
af torvet.12 Deres placering i forhold til graven og niveauet ved
dens senere opfyldning ved sløjfningen viser, at der må være tale
om bebyggelse, der er ældre end eller i hvert fald samtidig med gra
ven, idet opfyldningen af den når et stykke op over denne bebyg
gelses funktionsniveau. Det springende punkt her er, om renden er
gravet ned igennem denne bebyggelseshorisont, eller om bebyg
gelsen er lagt på befæstningens yderside. Ramsing beskriver, at det
murstensfrie lag kun er konstateret på indersiden af renden og altså
ikke ude under torvet. Hvis denne iagttagelse er korrekt, må den
første bebyggelse her altså være fra tiden efter rendens anlæggelse,
men før den opgives og sløjfes.
Adgangsvejene og gadenettet i den tidligste bybebyggelse
Da den tilvejebragte viden om den ældste bys bebyggelse endnu er
så sporadisk, synes mulighederne for en beskrivelse af adgangsve
jene og dens gadenet tilsvarende små. Ramsing beskriver dog, at
han i Vestergade 9 iagttog, at der på et sted var en lerbænk hen over
renden. Lerbænken bestod af undergrunden, som man her havde
ladet stå ved voldgravens anlæggelse.
Denne oprindelige dæmning på tværs af voldgraven må vel være
en af portene i befæstningen. Dens placering ret præcist midt i
befæstningens nordflanke taler også for det. Der må sandsynligvis
have været flere adgangsveje til bebyggelsen gennem vold og grav,
men hvor de har været, kan der kun gisnes om. Én mod øst og én
mod vest er det vel rimeligt at antage.
Ved at betragte de ældste nogenlunde nøjagtige kort over byen fra
1600-årene kan man iagttage et gadenet, som afviger noget fra det
vi kender i dag i Clemensstads-området. Lidt syd for Vestergade
krummer en gade sig fra Gammeltorv parallelt med Vestergade et
96