97 / 275
.Vestergade 7
Opmåling af snit gennem den ældste befæstning. Nederst: Bymuseets undersøgelse i
Vestergade 7, hvor der endnu ses svage spor af volden. Øverst: Ramsings undersøgelse i
Frederiksberggade ved Nytorv, hvor volden ses næsten intakt på gravens inderside.
ling. Ramsing kunne konstatere, at der var kastet et lag grene, et
såkaldt rislag, ud over rendens dynd, så det blev muligt at gå på det
sumpede lag, da man gik i gang med at sløjfe den. Et få cm tyndt
sandlag viste, at arbejdet med opfyldningen ikke kunne klares på
én sæson, men havde måtte ligge stille vinteren over. Sandet må i
de stille måneder være blevet afsat i det vand, der har samlet sig i
den lave sænkning, der endnu var tilbage, efter rendens påbegynd
te opfyldning. Ligesom Ramsing kunne Bymuseets udgravere kon
statere, at opfyldningen måtte være sket fra øst, da der under sand
laget i Bymuseets undersøgelse, som var den østligste, allerede var
et ret kraftigt lag af lerfyld over grøftens dynd. Derimod lå sandla
get lige over dyndet i Ramsings vestligste undersøgelse, der var
placeret på matrikelskellet mellem Vestergade 11 og 13.
Da renden i sin tid var blevet sløjfet, varede det ikke længe, før
bebyggelsen tog fat. De ældste gulvlag, som pga. af sporadiske
keramikfund må antages at stamme fra 1200-årene, viste sig allere
de i det første kulturlag lige over opfyldningen, og herefter har der
øjensynlig været kontinuerlig bebyggelse på stedet. Efter en perio
de med bindingsværk eller lerklinede bygninger fik bebyggelsen
formentlig allerede i 1300-årene form af stenhuse, idet det første
kampestensfundament kan dateres til denne periode. Når det der
for er blevet hævdet, at den hesteskoformede rende stadig skulle
eksistere i 1500-årene, fordi den omtales i kilderne, er dette en
mistolkning af det skriftlige udsagn.2
91