Vestergade 7
Byens ældste befæstning
Af Bi Skaarup
I januar 1987 fremkom der planer om at indrette et hotel i Vesterga
de 5-7. For at istandsætte ejendommen blev det nødvendigt at
understøbe fundamenterne i nr. 7's kælder samt at sænke gulvni
veauet samme sted. Lokaliteten var interessant, fordi den lå umid
delbart op til et af de steder, hvor Ramsing havde påtruffet den
såkaldte »Møllerende« ved undersøgelser i hhv. 1906 og 1907.1 Der
ville derfor for første gang i nyere tid blive mulighed for at grave
ganske tæt op af en af Ramsings undersøgelser. Derved ville der
kunne foretages en sammenligning mellem de nye iagttagelser og
hans resultater fra dengang, idet Ramsings profilopmåling i Vester
gade 9 kun lå ganske få meter fra den, det blev muligt at registrere
ved museets undersøgelse i nr. 7. Ved museets undersøgelse lagdes
en 11 m lang grøft i kælderen på Vestergade 7 vinkelret på facaden
ud mod Vestergade.
Ramsing kunne ved sin undersøgelse konstatere, at der løb en 8
m bred rende langs med Vestergade. En væsentlig iagttagelse var, at
renden var gravet fra det såkaldte murstensfrie lag, dvs. at den altså
var anlagt efter dette lag var afsat og derfor var yngre end laget.
Ved museets undersøgelse i nr. 7 kunne det samme konstateres.
Over den lerede undergrund fandtes et op til 50 cm tykt muldlag,
som overlejredes af det ældste kulturlag på stedet. I dette kulturlag
fandtes de ældste spor efter menneskelig aktivitet i form af dyre-
knogler, trækul, kalksmulder og et enkelt potteskår af Østersøty-
pen. Skåret var af en type, som kaldes Østersøkeramik og kendes
fra 1000-1100-årene. Der er ingen tvivl om, at dette lag var spor af
den ældste by, og at det var identisk med det lag, som Ramsing
definerede ud fra den karakteristiske mangel på teglsten.
Det ældste kulturlag var brat afskåret mod nord af renden, som
klart afslørede sig som en kraftig nedgravning med et karakteristisk
bundlag i form af sort, humøst gytje. Over dette sås nogle kraftige
lerlag, som udgjorde den senere opfyldning af renden, da denne var
blevet sløjfet. Også disse iagttagelser lignede Ramsings til forveks-
90