107 / 275
En tidlig middelalderlig bebyggelse ved Kongens Nytorv?
selve Magasinkarréen skulle inddrages i det arkæologiske under
søgelsesområde, igangsatte Bymuseet en historisk-topografisk
undersøgelse af karréens bygningshistorie med blandt andet det
formål at foretage en grundig gennemarbejdning af kildematerialet
vedrørende karréens ældste historie.
De arkæologiske og historisk-topografiske undersøgelser gav på
hver deres felt ganske overraskende resultater. Som det fremgår af
artiklen om Østergård,6er det ikke muligt ud fra de skriftlige kilder
at placere gården topografisk i byen, og en forbindelse til Magasin
karréen kan ikke dokumenteres. Man skulle derfor tro, at Magasin
karréen hermed havde udspillet sin rolle i diskussionen omkring
udviklingen af byens ældste topografi. Men det er ikke tilfældet.
Mens Østergård-myten blev dekonstrueret inde på museet kunne
arkæologerne foran Magasin iagttage matrikelskel og kulturlag fra
en bebyggelse fra den tidlige middelalder - en bebyggelse, som
muligvis er samtidig med den hidtil ældste påviste bydannelse i
København, Clemensstaden, der er beliggende mellem den nu
værende Rådhusplads og GI. Torv/Nytorv 750 m. vest for Magasin.
Matrikelskel
Der blev ved undersøgelserne på Kongens Nytorv i den ældste fase
i udgravningsfeltet registreret flere faser af et nord /syd-orienteret
skel ca. 10 m. øst for og så godt som parallelt med Magasin's østfa
cade, der er det nuværende matrikelskel. På grund af udgravnings
feltets orientering kunne skellet i den sydlige halvdel af feltet blot
registreres ved hjælp af to søgegrøfter. Det var ikke muligt at opnå
fysisk kontakt imellem iagttagelserne af skellet nord, midt og syd i
feltet, men de ligger i forlængelse af hinanden og skal betragtes som
eet sammenhængende forløb. Skellet formodes at være en bebyg
gelses østlige afgrænsning. Den senere bybefæstning fra højmid
delalderen lå direkte over skellet, og selv om det ikke er bevist, vil
le det være naturligt, at den eksisterende bebyggelse blev omsluttet
af befæstningen.
Skellets fysiske form ændrede karakter hen over udgravningsfel
tets længde. Der blev nordligst i feltet registreret den mest kom
plekse faseopdeling med 4-5 efter hinanden følgende skel. Ældst
var tre grøfter, som afløste hinanden. Efter at den sidste grøft var
opfyldt, blev der sat et spinkelt risgærde og en lille vold. Det var
101