Mette Svart Kristiansen
O
1
2
3
4
5m.
Matrikelskellet kunne følges i forskellig udformning over en stor del af udgravningsfeltet.
Den viste profil, som er set mod nord, er en udtegning af den profil, som ses under afrens
ning på det foregående arbejdsbillede. Ældste skelgrøft (ACL) (1) er i dette om råde af
udgravningen næsten helt bortgravet af den efterfølgende grøft. I grøften blev der fundet
frø kulstof-14 dateret til 1055-1150
e.Kr.Den efterfølgende skelgrøft (ABD) (2) har her en ret
udflydende karakter. I den blev der fundet en del hørbundter, hvoraf et kunne kul-stof-14
dateres til 1070-1160
e.Kr. Affald i grøften indeholdt endvidere ældre knogler, som kunne
kulstof-14 dateres til 1020
e.Kr.H erover ses den yngste skelgrøft (BND) (3). En lille vold (4)
skal formodentlig ligeledes tolkes som en fase i skellet. Et fækalielag (5) m arkerer skellets
sløjfning. Lagets deponering kunne kulstof-14 dateres til de sidste årtier af 1200-tallet. I
laget blev fundet et håndtag fra 1000-tallet. Den højm iddelalderlige befæstning ses um id
delbart over fækalielaget (6).
De øvrige lag og konstruktioner i profilen kan dateres til en større udbygning af befæst
ningen i slutningen af 1500-tallet med en kampestenskonstruktion og ny voldfront (7), og
til Chr. IV's totale ombygning af byens fæstning, som indledtes med en opfyldning af vold
graven (8). Efter Chr. IV havde fuldført opbygningen af den nye befæstning igangsattes en
plyndring af de ældre stenkonstruktioner, som stadig var tilgængelige bag den nye vold,
hvorved hele det m iddelalderlige bymursfundament forsvandt i denne del af udgravnin
gen (9).
Mod vest ses jordlag yngre end den højm iddelalderlige befæstning (10), datering uvis,
sam t en vandledningsgrøft (11); øverst m oderne lag (12).
stof-14 datering, dateres til perioden 1055-1150 e. Kr. eller senere.
Sløjfningen af en af nedgravningerne syd herfor havde en noget
bredere dateringsramme, 1075-1210 e. Kr.8Den efterfølgende skel
fases funktionstid (grøft ABD =? grøft OU) kan på et lidt bredere
dateringsmateriale dateres til formodentlig anden halvdel af 1100-
tallet eller begyndelsen af 1200-tallet.9 Risgærdet fra skelfase 4-5
kunne dateres til 1275 e. Kr.10Med baggrund i den meget spinkle
konstruktion må man formode, at gærdet har haft en maksimal
levetid på ca. 10-15 år, og dette passer glimrende med de forelig
gende dateringer på skellets sløjfning.
Skellet blev endeligt sløjfet i de sidste årtier af 1200-tallet,11 hvor
der dels kunne ses en vækst af strandengsplanter, dateret til 1280
e.Kr., over skellet, dels et udkastet lag af fækalier fra mennesker og
106