Mette Svart Kristiansen
dyr, dateret til 1295
e.Kr. Direkte herover opførtes den højmiddel
alderlige befæstning. De velbevarede fækalier viste, at laget ikke
har ligget eksponeret i iltrige omgivelser i en længere periode men
hurtigt er blevet forseglet af de overliggende lag. Opbygningen af
den efterfølgende bybefæstning må derfor være påbegyndt umid
delbart efter skellets sløjfning.
Skellet kunne altså på baggrund af to dateringer af den ældste
fase muligvis føres helt tilbage i anden halvdel af 1000-tallet. Akti
viteterne bag skellet kan dog muligvis føres endnu længere tilbage
i tid. En enkelt kulstof-14 datering af opfyldslaget i grøft ABD til
1020 e. Kr. samt fundet af et hjortetakshåndtag med en dyreorna-
mentik, der kan dateres til 1000-tallet, sekundært indlejret i fæka-
lielaget over skellet, åbner muligheden for en datering af selve
bebyggelsen til 1000-tallet, måske endda første halvdel af 1000-tal
let. Dette giver spændende perspektiver for de kommende dis
kussioner vedrørende byens ældste udvikling, fordi de ældste da
teringer fra »Clemensstaden« indtil videre ligger i anden halvdel af
1000-tallet. Det skal dog understreges, at en datering af bebyggel
sen ved Kongens Nytorv til første halvdel af 1000-tallet indtil vi
dere kun baseres på een enkelt kulstof-14 datering, som også kan
strække sig op i første halvdel af 1100-tallet. Imidlertid synes hjor
tetakshåndtaget at kunne indicere en datering af en bebyggelse i
den østlige del af byen til 1000-tallet. På baggrund af det spinkle
dateringsgrundlag, både for Clemensstaden og Magasin-bebyggel
sen, er der på nuværende tidspunkt dog ikke basis for dyberegåen
de at diskutere en eventuel samtidighed eller forskudt opkomst af
to mulige »centre« i det allertidligste København.
Bebyggelsen
Det er endnu uvist, hvilke aktiviteter der er foregået bag skellet.
Indtil nu har udgravningerne ude på Kongens Nytorv givet de bed
ste resultater, men arbejdet inde under Magasin er endnu ikke
afsluttet, og endnu mangler undersøgelser i den nordlige del af
undersøgelsesområdet.
Bebyggelsens affaldslag, som var aflejret eller gendeponeret i og
over skellet, gav et glimt af beboernes økonomi fra 1000-tallet til
slutningen af 1200-tallet. Dyreknoglerne vidnede om en alsidig
kostplan bestående af får og lam, kvæg, svin og fjerkræ (høns og
108