120 / 275
Mette Svart Kristiansen
nordligste del af grøften blev fundet
keram ik dateret til 1100-1500, hvilket
ikke taler imod 14C-dateringerne. Det
skal nævnes, at der i ABD blev fundet
et stykke keramik, som ved sammen
ligning med keram ikmaterialet i H or
sens kan dateres til 1315-1350 (Larsen,
J. L. 1995:
Keramik fra torvet i Horsens -
Typologi, proveniensbestemmelse og date
ring.
Afd. for M iddelalder-arkæologi
og M iddelalder-arkæologisk Nyheds
brev). Imidlertid er det uvist, om date
ringerne herfra kan overføres på Kø
benhavn. Ligeledes blev der fundet to
stykker keram ik med en datering på
henholdsvis 1350-1800 og 1300-1700
under soldning af grøftefyldet i søge-
grøft 13. Det m å, på baggrund af de to
sidste stykkers lidenhed, tages i be
tragtning, om disse stykker kan være
indblandede, idet deres datering ikke
stemmer overens med det øvrige date
ringsmønster fra skelgrøfterne.
10. Naturvidenskabelige datering af DSY,
4-5. skelfase: Se tabel 3 nedenfor.
11. N aturvidenskabelig datering af lag
mellem skel og overlejrende bybefæst
ning: Se tabel 4 nedenfor.
K-6863 anses for den m est sandsynlige
af de to dateringer af lag AC E's depo
neringstidspunkt, idet den er foretaget
på et større materiale.
12. Det zoologiske materiale er bearbejdet
af stud.scient. Sara Vebæk Gelskov,
Z oologisk M useum . R apport (KBM
1410, ZMK: 6 2 /1 9 9 7) udgør bilag 11 i
ud gravningsrapp ort KBM 1410 på
Københavns Bymuseum .
13. M akrofossilanalyser er foretaget af
cand. scient. Annine S. A. Moltsen, N a
tionalm useets
N aturvidenskabelige
Undersøgelser. NNU rapport nr. 29,
1998 udgør bilag 10 i udgravningsrap
port KBM 1410 på Københavns Bymu
seum.
14. Both p. 5-7.
15. R am sing, H. U. 1940: K øbenhavns
Historie og Topografi i M iddelalderen,
bd. III, København, p. 10
16. Stiesdal, p.2
17. Jørgensen, A. D., Det ældste Køben
havn I.
Aarbøger for nordisk Oldkyndig-
hed og Historie
1872, p. 265-267; Jør
gensen, A. D., Det ældste København
II. Aarbøger for nordisk Oldkyndighed
og H istorie 1877, p. 279-280; Jørgensen,
A. D., Det ældste København III. A ar
bøger for nordisk Oldkyndighed og
Historie 1881, p. 293-297.
18. Kristiansen, M. S, Moltsen A. S. A.,
Henriksen R S. 1997: Udgravningen på
Kongens Nytorv, København - foreløbi
ge resultater fra de arkæologiske og
naturvidenskabelige
undersøgelser.
Naturens Verden 1 9 9 7/4 .
19. Both angav uheldigvis ikke størrelsen
på stenene, men beskrev dem blot som
»en Slags flammede, dog m est røde,
overordentlig haardbrændte Mursten,
der er noget tykkere og bredere, men
kortere end den nu alm indelig brugeli
ge Murstensform .« Om trent på Boths
tid blev stenstørrelserne ensrettet til
den form vi kender i dag (23x11x5,5).
De af Both angivne mål bryder i øvrigt
med de til alle tider gældende princip
per for teglstørrelser, som forudsætter,
at 2 x bredde + fuge svarer til længden,
for at de let kan opmures i forbandt
(oplyst af m us.insp. Mogens Vedsø,
Danmarks Kirker).
114