124 / 275
København i høj- og senmiddelalder
-
kort tid efter at bispen Johannes Krag havde udstedt en mere
omfattende stadsret - gjorde oprør mod bispen. Årsagen til oprøret
kendes ikke, men det antages at hænge sammen med stadsrettens
forbud mod gilder og andre forsamlinger, hvor bispens embeds-
mænd ikke var til stede. Uden kongens hjælp måtte Københavns
borgere søge fred med bispen - men det kostede dem gildernes
ejendomme og en jordskyldsafgift på al den ejendom, der ikke i for
vejen betalte denne afgift til bispen.
I 1300-tallet vokser Københavns politiske betydning. Byen kom
mer i 1330 i grev Johan af Holstens magt, og hans høvedsmænd og
underpanthavere på Københavns Slot gør i de næste ti år Øresund
til et usikkert farvand. Herefter bliver byen og borgen med Roskil
debispens samtykke kong Valdemar Atterdags støttepunkt under
tilbageerobringen af det sjællandske område, og det er først efter
kongens død, i 1375, at bispen får by og borg tilbage. I Roskilde
bispernes jordebog findes der netop fra disse år en liste, der fortæl
ler om bispens ejendomme og indtægter i København - en ene
stående kilde i dansk byhistorie.
Endelig, i 1416, bringer Erik af Pommern definitivt København
under kongeligt styre. På dette tidspunkt er byen vokset til at være
den formentlig mest betydende by i Danmark. Det er primært med
København, at de enkelte hansestæder korresponderer - naturligvis
fordi de i København har det marked, der ligger nærmest Skåne-
markedet, og hvorfra deres interesser i Danmark lettest administre
res. Det samme synspunkt ligger formodentlig bag de senmiddel
alderlige kongers interesse for byen, der allerede i 1400-tallet får
karakter af residensby.
Den politiske udvikling spejler sig i byens topografiske udvikling
og i de arkæologiske og bygningshistoriske fund. Først og frem
mest bliver der bygget en række kirker og kirkelige institutioner i
løbet af 1200-tallet. Vor Frue kirke og Gråbrødre kloster er allerede
nævnt. Hertil kommer i 2. halvdel af 1200-tallet Skt. Nikolaj kirke,
der efterhånden udvikler sig til den kirke, som borgerne holder sig
til. Også Skt. Petri kirke og et Helligåndshus kommer til engang i
slutningen af 1200-tallet.
Et andet anlæg, der er karakteristisk for middelalderbyen, er be
fæstningen. Jarmers tårn fra begyndelsen af 1500-tallet står alene
tilbage over jorden - resten må søges i udgravninger og udgrav
118