119 / 275
Clemensstaden. Dette giver særdeles spændende perspektiver for
de kommende diskussioner af byens tidligste topografiske udvik
ling. Dateringsgrundlaget for begge bebyggelser er imidlertid sta
dig for svagt til en egentlig diskussion af samtidighed eller alders
forskel.
Tidligere teorier, ikke blot omkring Østergård lokalt i karréen,
men også vedrørende østbyens alder generelt, har været spundet
over et fåtal af skriftlige kilder, og der har ikke været foretaget
arkæologiske undersøgelser, som har kunnet kaste yderligere lys
over problemet. Med udgravningen på Kongens Nytorv er der
skabt et fornyet grundlag for diskussionen om byens tidligste
opkomst.
En tidlig middelalderlig bebyggelse ved Kongens Nytorv?
NOTER
1. Both, L. 1873: Et udgravet Stykke af
Kjøbenhavns Fortid.
Nær og Fjern,
36, p.
5-7.
2. Kjersgaard, Erik 1980: Byen og borgen
Havn.
Københavns Historie,
bd. 1, red.
Sv. C edergreen Bech
m.fl., København,
p. 33-35. Et »motte-and-bailey«-anlæg
er en borgtype, der især forekommer i
Frankrig. Den består af en forborg med
beboelse og økonomibygninger, hvor
fra der er adgang til en borgbanke med
en fortifikatorisk bygning. Typen fin
des i tillempet form i Danmark.
3. Stiesdal, H. 1975: Absalons borg,
Chri
stiansborg slot,
b d .l, red. Kristian Hvidt
m .fl., København, p. 1-3.
4. For Ø stergård-m yten i forbindelse med
Boths observation og senere tolkninger,
se Frederickson, ovf.
5. Københavns Bymuseum , Arkæologisk
arkiv, Kongens N ytorv 13, Magasin,
KBM 1664 og 2028. U d gravnin gen
ledes af stud.m ag. Lisbeth L. Poulsen.
6. Se Frederickson, ovf.
7. Der er i alt foretaget 9 kulstof-14 date
ringer af skelfaserne, hvoraf der må ses
bort fra 2 (dateringerne K -6816 og K-
6808), da der må være foretaget fejl
eller ombytning af prøver.
8. N aturvidenskabelige dateringer fra
skelgrøft ACL - 1. skelfase sam t ned
gravning syd herfor: Se tabel 1 neden
for.
9. N aturvidenskabelige dateringer fra
skelgrøft ABD
-?
OU,- 2. skelfase: Se
tabel 2 nedenfor.
For dateringen af grøftens funktionstid
må det præ ciseres, at det daterede
knoglemateriale i lag ABA blot giver en
datering af fyldet som samtidig med
grøften eller ældre. Dermed skal det
daterede opfyldslag anvendes til en
datering af den bag skellene liggende
bebyggelse og ikke direkte til en date
ring af skellets alder. Hørbundtet EFS
giver derimod en funktionstid på grøf
ten, idet rødningen er foretaget i grøf
tens funktionstid. Da der formodentlig
blev fundet tegl i anlæg under grøft
ABD, må funktionstiden som indikeret
af EFS sandsynligvis indsnævres til
ikke ældre end anden halvdel af 1100-
tallet. Dette stemm er overens med
dateringen af opfyldslag AGX i grøft
OU.
Der blev kun registreret ganske få kera
mikskår. Fra opfyldningslag CHZ i den
113