Previous Page  117 / 275 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 117 / 275 Next Page
Page Background

En tidlig middelalderlig bebyggelse ved Kongens Nytorv?

ældste påviste aktiviteter kunne her dateres til 12-1300-tallet i form

af tynde og diffuse affaldslag samt den tidligere omtalte grøft belig­

gende nord herfor. Bebyggelsen har altså ikke i denne periode lig­

get umiddelbart ud mod den daværende kystlinie. Hvornår områ­

det er blevet bebygget er uvist; den ældste kendte bebyggelse er

indtil videre den endnu stående bygning fra 1450-55, - Vingården.

En tidlig middelalderlig bebyggelse, der er samtidig med de ældste

kulstof-14 dateringer af affaldslagene på Kongens Nytorv og den

bebyggelse, der er samtidig med hørrødningen og de yngre skelfa­

ser, må derfor søges under den nordlige del af Magasin.

Boths murværk

Selv om undersøgelsen under Magasin ikke indtil videre har givet

de håbede svar på spørgsmålene vedrørende den ældste middelal­

derlige bebyggelse i området, har udgravningen i hvert fald stillet

spørgsmålstegn ved en af Østergårdmytens sidst tilkomne hjørne­

sten.

Both iagttog i 1873 resterne af et cirkelformet stykke murværk i

forbindelse med en grundudgravning under det nuværende Maga­

sin.14Murværket var ca. 32,5 m i diameter og opført af teglsten med

en fuldmur på ca. 0,7 m. Muren var

»funderet paa den oprindelige

Strandbund... med en uafbrudt Kreds af svære Kampestenshvælvinger af

4 Alens Spændvidde [ca. 2,5 m], udvendig beskandset afløst, henslængte,

meget store Søsten

[kampesten]«. Murværket blev tolket som rester

af kildernes middelalderlige tårn Kringelin og senere også som

Byens Tårn.15 Denne sammenhæng er dog udokumenteret.

Stiesdal var den første, der yderligere koblede murværket sam­

men med Østergård, hvis placering i Magasinkarréen han antog for

et faktum.16Han mente dog, at det fundne murværk ikke var selve

tårnet Kringelin, men en beskyttende mur omkring denne, en

såkaldt mantelmur. Selve tårnet skulle således ikke være blevet

påvist. Han genoptog samtidig A. D. Jørgensens teori om en præ-

absalonsk befæstning.17 Teorien havde sit udgangspunkt i Urban

IIKs pavelige bekræftigelse fra 1186 af Absalons gave til Roskildes

bispestol. I listen over de gaver, som Absalon modtog af Valdemar

d. Store omtales nemlig »

Castrum de Hafn«.

Betød det, at bebyggel­

sen Havn havde været befæstet, og/eller fandtes der i tilslutningen

til byen en befæstning inden Absalon modtog området? Stiesdal

111