Mette Svart Kristiansen
understregede, at videre spekulationer måtte afvente arkæologiske
undersøgelser i området, - et forbehold, som ikke fulgte med Kjers-
gaards tolkning af Stiesdals spekulationer som et »motte-and-bai-
ley«-anlæg, som Kjersgaard opfattede som et etableret faktum.
Med udgravningerne på Kongens Nytorv i 1996-97 fik Stiesdals
tese om en tidlig befæstning for så vidt nyt liv, som man nu for
første gang kunne dokumentere aktiviteter fra 1000-tallet i områ
det.18Ved udgravningerne året efter under Magasin blev der imid
lertid ikke fundet rester af Boths cirkelformede murværk, hverken
i form af murværk eller nedgravninger fra senere plyndringer af
byggemateriale. Da Boths murværk skulle ligge direkte på under
grund og samtidig være forstærket med store kampesten, burde det
have afsat spor. Ingen af de nu afdækkede fundamentsrester, som
formodentlig skal dateres til 1700-tallet, havde et krummende for
løb. Der blev heller ikke fundet tegl af den størrelse, som skulle ind
gå i murværket.19 På det foreliggende grundlag vil det derfor være
nytteløst at fortsætte spekulationerne om Boths murværk, dets
udseende og funktion.
Konklusion
Udgravningerne på Kongens Nytorv afdækkede de perifere dele af
en middelalderlig bebyggelse, ældre end byens højmiddelalderlige
befæstning. Bebyggelsen er indtil videre blot påvist i form af dens
østre matrikelskel i flere faser og af affaldslag fra bebyggelsens akti
viteter. Enkelte mulige bygningsrester kan være samtidige med
skellet, men de kan også tilhøre en bebyggelse, der er samtidig med
byens befæstning. Denne bygges over skellet i slutningen af 1200-
tallet. På baggrund af undersøgelserne under Magasin må teorier
ne om Boths murværk som en præ-absalonsk borg afvises, samtidig
med at vi må stille os tvivlende overfor, hvad Both egentlig har set
på stedet.
Matrikelskellet kan måske følges ned i 1000-tallet. Et affaldslag
dateret til begyndelsen af 1000-tallet, og et hjortetakshåndtag med
dyreornamentik dateret til 1000-tallet antyder, at bebyggelsen kan
være tidlig-middelalderlig. Hvis de indtil videre svage indicier for
at bebyggelsen på stedet kan dateres til 1000-tallet, måske endda
første halvdel af 1000-tallet, er korrekte, vil det være første gang, at
der er konstateret aktiviteter fra den tidligste middelalder uden for
112