Bi Skaarup
idet de vandafsatte lag, som, hver gang en ny strandlinie var blevet
etableret, begyndte at afsættes, kunne ses at ligge i nogenlunde de
samme koter.
Kompagnistræde ved Rådhusstræde
Det første daterede fund af strandlinie bestemt på grundlag af
arkæobotaniske prøver stammer fra et sted lige øst for den ældste
by på nordvest-hjørnet af Rådhusstræde/Kompagnistræde, hvor
Bymuseet ved en mindre undersøgelse i forbindelse med et større
fundaments-understøbningsarbejde lagde en grøft i kælderen
parallelt med Kompagnistræde.11 Analyserne af planterester og frø
i jordprøverne viste, at de tre første kulturlag på stedet var danne
de i et salt- eller brakvandsmiljø. Herefter var der sket en opfyld
ning af området. Denne var foregået ved udlægning af planker, som
formodentlig har skulle holde på den fyld, der derefter var blevet
lagt på. En dendrokronologisk bestemmelse af plankerne gav en
datering på 1225-30.12 Dette betyder, at opfyldningen af området
altså må være sket på dette tidspunkt, og at der før dette har været
strandlinie på stedet.
Højbro Plads
Ved Bymuseets store undersøgelse på Højbro Plads (se nedenfor,
Ulla Johansen,
Fra flad naturstrand til stenhuse på Højbro Plads
) fand
tes, hvad der af udgraveren tolkedes som strandzonen. Da der ikke
var bevaret jordlag på stedet, der kunne give analysemateriale til
naturvidenskabelige undersøgelser, må tolkningen således hvile på
de geologiske iagttagelser, der kunne gøres på stedet. Men en sam
menligning med niveauet på strandlinien ved Kompagnistræ
de/Rådhusstræde-fundet tyder på, at vurderingen er korrekt.13På
Højbro viste undersøgelsen desuden, at man gennem Middelalde
ren fra 1200-årene og frem havde foretaget flere opfyldninger og
hver gang afsluttet af en brolægning for at gøre området egnet til
færdsel. Opfyldningerne var tydeligvis foretaget på grund af pro
blemer med oversvømmelser, mens brolægningerne meget vel kan
høre til landsiden af et havneanlæg.
Lille Kirkestræde 6
Ved museets undersøgelse i Lille Kirkestræde (se herom i Svart Kri
80