89 / 275
Strandenge og kystlinien i den ældste tid
tegning viser m eget illustrativt, hvor
dan m an har kæmpet med de tilbage
vendende overskylninger af havet ved
højvande. I første om gang i 1300-årene
forsøger man at lægge en grøft langs
vandet, d ateret til somm eren 1359,
øjensynligt for at dræne om rådet og
derved opnå tørt land. En lignende tek
nik er anvendt flere hundrede år tidli
gere ved anlæ ggelsen af Absalons
Borg. Her gravede man en grøft på den
lave strandholm foran ringmuren.
Såvel grøften på strandholmen, som
den her diskuterede i Løngangsstræde,
kan næppe have haft andre formål end
dræn, da den er gravet i sand og ler.
Ingen af dem har haft ordentligt for
stærkede sider. Den trækonstruktion i
form af en pælerække, der er fundet i
forbindelse med anlægget fra 1359 i
Løngangsstræde, er kun sat på ydersi
den af renden. På indersiden fandtes
kun et vandret lag pilekviste langs med
renden. Da renden pga. af sin nærhed
til vandet har væ ret oversvømm et ofte,
må den m eget hurtigt væ re blevet fyldt
op, hvilket fyldet i den også viser. Den
naturvidenskabelige undersøgelse af
dens fyld fortæller vandaflejrede lag i
et salt- brakmiljø, som ikke blot fylder
renden, men også kan følges længere
ind på land. Man har herefter dækket
om rådet m ed en dæmning af ler med
en bredde af mere end 4 m. Det er m e
get muligt, at såvel grøft som dæmning
er en del af samm e anlæg, et forsøg på
at sikre kysten, så den bagvedliggende
by beskyttes. N oget har det vel hjulpet,
men af et vandafsat lag over leret kan
det ses, at det ikke har væ ret nok, og
man må senere - ifølge dendrodaterin-
gerne efter 1414 - i gang igen.
10. Strandlinien har i flg. Svend Jørgensens
rapport fra Løngangsstræ de 23 på
NNU på Nationalmuseet ligget i kote
0,10. Denne kote er baseret på de
makrobiologiske forhold. Se desuden
note 13.
11. Beretning vedr. arkæologisk under
søgelse i Kompagnistræde 2 8/R åd hu s
stræde 6,
matr.nr. 120, Vester kvarter.
KBM 935 på Københavns Bymuseum .
Deltagere i undersøgelsen var stud.
mag. Jens Andersen (udgravningsleder
og forfatter til beretningen) sam t
cand.mag. Inger Margrethe Knudsen.
12. Tre af de undersøgte træstykker fra
denne sekvens i udgravningen gav
resultat, den ene ca. 1225, den anden,
som manglede splintved, »tiden efter
1222«, den sidste, som formodentlig
var fra samme træ som den anden, ca.
1230.
13. I R ådhusstræ de/K om pagnistræ de lå
den øvre kote for salt- og brakvand i
0,35, m ens strandzonen på Højbro
lokaliseredes i kote -0 ,2 0 til 0,30. Den
første dateredes til 1225-30, mens
Højbrostrandlinien dateres til tiden før
»engang i 1200-årene«. Beretning
Højbro Plads KBM 935 og KBM 1213 i
Københavns Bymuseums Arkæologi
ske Arkiv.
14. Se Rapport fra Nationalmuseets N atur
videnskabelige Undersøgelser nr. 29
1998, bd. 1 s. 44 og bd. 2 prøve nr. 247,
sam t profiltegning nr. 23 under sagen
Kgs. N ytorv 13 KBM 1410 i Køben
havns Bymuseums arkæologiske arkiv.
Et lag med topkote i 0,66 synes at inde
holde opskyllet materiale.
15. Se note 6.
16. Disse dateringer på havneanlæg vil
fremgå af Glaser, Manfred: Liibecker
Kolloquium zur Stadtarchåologie im
H anseraum II, Der Handel, 1999.
83