88 / 275
Bi Skaarup
de arealerne og byggede diger visse steder. Dette, som gav en flyt
ning af strandlinien udad og en forøgelse af byens areal, blev star
ten på en udvikling, der har varet lige siden, hvor det oprindeligt 1
km brede sund mellem Amager og København nu 900 år efter
byens opståen efterhånden er skrumpet ind til et visse steder kun
100 m bredt havneløb.
NOTER
1. Rosenkjær, H. N.: Fra det underjordiske
København, København 1906.
2. Ramsing, H. U.: Københavns Historie
og Topografi i M iddelalderen, Køben
havn 1940, bd. 1, s. 29 f.
3. Se den dendrokronologiske rapport fra
N ationalm useet på Københavns By
m useum s Arkæologiske Arkiv, Lille
Kirkestræde 6, KBM 775.
4. En sådan rørsump er konstateret af
Rosenkjær på Slotsholmen, Rosenkjærs
notater fra ud gravningerne under
Christiansborg på N ationalmuseet, se
Stiesdal, Hans: Absalons Borg, Christi
ansborg Slot bd. 1, København 1975 s.
8, note 33 og s. 10 og af Ramsing under
Håndværkerforeningen på hjørnet af
Dronningens Tvæ rgade og Bredgade,
Ramsing 1940 bd. 1, s. 30.
5. Rapporten fra NNU , Nationalmuseet ej
færdig. Københavns Bymuseum s ar
kæologiske arkiv, N ytorv 17, KBM 453
og Lille Kirkestræde 6, KBM 775. Såvel
Ramsing som Rosenkjær nævner også
sådanne fund ved flere lejligheder.
6. Odm ann, A nders: Ø resundsom rådet
som m edeltida krigsskådeplats, Ø re
sunds strategiske rolle i et historisk
perpektiv, København 1998, s. 21-22 og
28-29.
I artiklen hævdes det på grundlag af
undersøgelser i Stockholm s-om rådet,
at der skal være sket m eget voldsomme
forandringer i havets niveau fra o. år
1000 frem til 1600 såvel der som i Ø re
sundsregionen.
Af en - som det beskrives - »tentativ
kurve« over vandniveauet fremgår det,
at det i perioden 900 til 1600 skulle top
pe o. 1000 og nå det laveste 2 m under
dette niveau i 1300-årene. Ved år 1100
og o. år 1200 skulle niveauet ligne det,
vi har i dag. Dette gør en samm enlig
ning med kurven problematisk, idet de
eneste sikre tidlige oplysninger, vi har
på kystlinien fra København, er fra
1220'erne, hvor kurven næ rm er sig det
nuværende niveau.
Det må dog konkluderes, at hvis kur
ven er korrekt, har det betydet, at Bre-
merholm allerede i 1300-årene er blevet
landfast med byen, og at havnearealet
mellem Slotsholmen og byen ikke har
kunne besejles, idet vandet her allerede
i 1200-årene var relativt lavt. Dette sva
rer ikke til de oplysninger, vi ellers har,
og tyder på, at kurven ikke gæ lder for
Københavns-om rådet.
7. Ramsing 1940, bd. 1 mellem s. 32-33.
8. Ramsing, H. U.: Historiske M eddelel
ser for København II, København 1909-
10, s. 489-95. Ramsing mente at have
fundet det sted, hvor den vestre gren af
den hesteskoformede grav (som han
identificerede som møllerende) »løb til
Stranden ud over Engen« og derfor var
ganske tæt ved strandlinien. Det var i
karréen m ellem Lavend elstræ de og
Farvergade. Hans identifikation synes
ikke overbevisende, bl.a. beskriver han,
at der er fundet stentøj, øjensynlig af
1400-tals type, i forbindelse m ed den
bebyggelse, han fandt i dette om råde.
9. Roesdahl, Else: Stranden ved L øn
gangsstræde, Historiske M eddelelser
1971, s. 177-89. Det, udgraveren her
havde fat i, har væ re strandzonen. I en
ud gravning vinkelret på L øn gan gs
stræde og derm ed også kysten tegne
des den vestre profil. Den store profil
82