90 / 275
Mikkel Bryggers Gade 11
- spor af den ældste by
Af Bi Skaarup
Arkæologiske undersøgelser i den formodede ældste del af byen
har haft en høj prioritet blandt Bymuseets ønsker inden for den to
pografiske forskning i Hovedstaden. Her var der meget konkrete
og enkle spørgsmål at få besvaret. Hvornår opstod byen? Hvad var
det for en by, og hvad var grunden til dens opståen? Blev den anlagt
af kongen, en stormand eller var det en selvgroet bydannelse? I
denne diskussion er en erkendelse og nærmere undersøgelse af det
teglstensfrie lag, Ramsing og Rosenkjær fandt her over stranden
gen, uhyre væsentlig.
Der var derfor ingen tvivl om nødvendigheden af en arkæologisk
undersøgelse, da man i forbindelse med saneringen af ejendommen
Mikkel Bryggers Gade 11 i 1989 skulle foretage gravearbejder i
gården. På bagsiden af huset skulle der i forbindelse med installe
ring af nye køkkener og badeværelser fundamenteres til under
grund. Dette blev gjort ved, at man gravede 3 sæt brøndringe ned
til fast bund og støbte dem ud med beton.1 Denne byggemetode
præsenterede museets arkæologer for et teknisk problem. Muse
umsloven giver kun mulighed for at undersøge de kulturlag, som
rent faktisk er truede med ødelæggelse ved et bygge- og anlægsar
bejde. I dette tilfælde var der ingen tvivl om, at gravearbejdet til de
tre runde fundamenter ville gå ned igennem de ældste kulturlag og
den oprindelige strandeng.2Det vil sige, at man nu for første gang
i nyere tid ville have mulighed for at undersøge det teglstensfrie lag
nærmere og eventuelt opnå en datering på det. Men der skulle kun
graves 3 cirkelrunde huller med en indre diameter hver på ca. 1,70
m, og der ville kun blive mulighed for at grave stående inde i en
brøndring. Der kunne graves et vist stykke ned under ringens bund
ad gangen, hvorefter udskridningsfaren blev for stor, og ringen
måtte undergraves for at kunne glide ned på plads og en ny sættes
ovenpå. Dette gav ikke megen mulighed for arkæologiske iagtta
gelser, især ikke i de lodrette flader, som byarkæologer benytter sig
så meget af. Jordvæggen eller profilen, som den kaldes, er helt
84