HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

Strandenge og kystlinien i den ældste tid

stiansen, Købstadens nybyggere, nedenfor) kunne strandengstør

ven afsløre, at man var tæt på kysten. Strandlinien må derfor findes

et sted tæt syd herfor.

Kongens Nytorv ved Vingårdsstræde

I den sydlige del af det store udgravningsfelt på Kongens Nytorv

fandtes spor efter en strandengsvegetation fra 1200-årene, der tyder

på, at området i denne periode jævnligt har være overskyllet af

havet.14 Området må derfor ligge tæt på strandlinien, som må have

været lige syd for.

Konklusion

Sammenfattende kan det altså siges, at strandlinien fra byens æld

ste tid i 1000-årene endnu ikke kendes. Hvis det var korrekt, som

det er blevet foreslået,15 at vandstanden omkring år 1000 var godt 1

m højere end nu, skulle såvel den tidligste kystlinie som den første

bebyggelse findes noget længere oppe i det nuværende byområde,

end der tidligere er søgt. Meget taler dog for, at denne meget høje

vandstand ikke har været en realitet i Københavnsområdet. Noget

andet er dog de svingninger, vandstanden har haft lokalt året igen

nem.

Den tidlige 1200-tals strandlinie er lokaliseret fra det nuværende

Løngangsstræde til Højbro Plads, og - har det vist sig - noget nord

ligere end Ramsing mente. Koten var dengang kun godt 30 cm høje

re end den er i dag. Resultaterne fra Løngangsstræde viser desu

den, at gennemsnitsvandstanden synes at have været rimelig kon

stant fra midten af 1300-årene til 1500-årene, mens såvel denne

undersøgelse som Højbro og Kgs. Nytorv-udgravningerne har vist,

at de kortvarige forandringer i vandstanden har været et problem

fra 1200-årene og frem.

Om København får en egentlig havn allerede i 1200-årene, som

det kendes fra andre nordeuropæiske byer,16 er der endnu kun sva

ge indicier for i form af brolægningerne på Højbro Plads. Men hav

nen nævnes i biskop Johannes Krags stadsret fra 1294 og må da

have været en realitet.

Det synes dog i første omgang ikke at have været havneanlæg,

men snarere det evige problem med vandstanden, der gjorde, at

man foretog opfyldninger ud i vandet, samtidig med at man hæve