10 / 205
8
HARALD JØRGENSEN
personer og sådanne, der var kyndige i landsloven. I 1656 gentog
hofmarskallen sin besværing, og der tilgik ham nu gennem kancelliet
en skrivelse af 16. oktober 1656, hvori kongen pålagde ham at drage
omsorg for, at der blev udpeget bestemte personer til at administrere
gårdsretten, og som præsident for retten var det kongens ønske, at man
skulle beskikke den til enhver tid fungerende fodermarskal.2 Kongen
nævnte også andre personer, som burde være tilknyttet domstolen
som faste medlemmer, nemlig proviantskriveren på Københavns slot,
skriveren på Bryggerset og underskriveren sammesteds »tillige med
andre voris hofbetjente«. Hofmarskallen fik ligeledes pålæg om at
drage omsorg for, at der blev anskaffet en gennemdragen og forseglet
protokol, »hvorudi skal skrives, hvis for retten passerer«. T il at udføre
de fornødne skriverforretninger mente kongen, at man kunne benytte
underskriveren ved Provianthuset eller underkøkkenskriveren, og skri
velsen afsluttedes med detaljerede bestemmelser om, hvad disse skri
vere kunne kræve i gebyr for udfærdigede stævninger, domme m.m.
Disse afgifter skulle betales af de personer, der rekvirerede disse do
kumenter, men skriverne måtte selv holde sig med papir, penne, blæk,
voks og »andet, hvis dertil behøver«. Det pålagdes til slut hofmarskal
len at gøre rette vedkommende bekendt med den kgl. vilje.
Hovedformålet med missivet af 16. okt. 1656 var utvivlsomt at
bortrydde den usikkerhed, der hidtil havde eksisteret med hensyn til,
hvem det egentlig var, der administrerede hofretten. Nu fik retten i
hvert fald en fast leder, og det var også kongens ønske, at man i højere
grad end tidligere skulle benytte bestemte hofbetjente som meddom
mere. Om dette har haft til følge, at de københavnske borgere nu
havde bedre mulighed for at få deres ret over for hofbetjentene, kan
man måske nok tvivle på, men det spørgsmål vil blive belyst i det efter
følgende. En vigtig bestemmelse var det også, at der skulle føres pro
tokol over retsmøderne. En sådan protokol svarede til de tingbøger el
ler justitsprotokoller, der var i brug fra gammel tid ved de normale
domstole, og hvoraf der er bevaret et betydeligt antal fra denne pe
riode. Om det var en nyskabelse, eller om der også tidligere er ført
protokoller ved hofretten, vides ikke. Missivet indeholdt derimod ingen
nye regler med hensyn til procesførelsen. Man må derfor formode, at
de former, hvorunder retten virkede, var nøjagtig de samme før og
efter 1656.