16 / 205
14
HARALD JØRGENSEN
nede en anden fremtrædende embedsmand hofslagteren til betaling
af 1273 rdl. i henhold til et udstedt gældsbrev. Det var denne gang
selveste oversekretæren i Danske kancelli Erik Krag, der havde fået
penge i klemme hos hofslagteren. Også andre store kreditorer meldte
sig. Således dømtes han i 1667 til at betale Mette, enke efter Johan
Grimberg, 2300 rdl. og Anders Goutzow 1100 rdl. Året efter fik Erik
Lauritzen dom over hofslagteren, der skyldte ham 550 rdl., og i 1669
henvendte Margrethe, enke efter Lyder Stifken, sig til hofretten for
at få et lån til hofslagteren på 3.700 rdl. tilbagebetalt. Her er kun
nævnt de store kreditorer. Der fandtes også adskillige mindre, der
havde været letsindige nok til at låne hofslagteren penge.
Også som konsumtionsforvalter var det nødvendigt at drage hof
slagteren til ansvar ved rettens hjælp. Hans underordnede betjente
havde lønning til gode, og selv de kommunale myndigheder på Chri
stianshavn måtte gå til retten for at få Niels Olsen til at rykke ud med
henved to års skyldige, men ikke betalte afgifter. En endnu alvorligere
sag var det, da man i 1667 faktisk dømte Niels Olsen for ikke at have
anvendt de normerede trykte stempelberigtigede akcisesedler, hvorved
han havde unddraget staten betydelige beløb. Retten statuerede, at
han havde handlet i strid med bestemmelserne, men iøvrigt syntes
denne forseelse ikke at have haft konsekvenser for den anklagede. Til
de mere kuriøse sager i forbindelse med Niels Olsen hører også, at man
måtte søge rettens bistand til at indkræve den del af konsumtions
afgifterne, som skulle betale pension til den kgl. jordemoder. Disse
kvartalsvise udbetalinger søgte den vidtløftige Niels Olsen ligeledes at
sno sig fra, sandsynligvis fordi kassen til stadighed var tom.
A f kendte personer fra datiden, som figurerer i hofrettens protokol
skal nævnes følgende. I 1667 indstævnede generaladmiral Cort Adeler
den kendte københavnske købmand Jonas Jensen Trellund til at møde
i hofretten, da han ikke havde betalt et lån på 4.990 rdl. i henhold
til et gældsbrev af 22. sept. 1666.5 Trellund havde en årrække admini
streret en række handelsprivilegier på Island. Desuden havde han
igangsat visse fabrikationer og også oprettet et skibsbyggeri på Chri
stianshavn. Han regnedes for en meget velhavende mand, men i det
lange løb kunne han ikke klare sine forpligtelser, og i 1669 gik han
fallit og måtte flygte fra København. Cort Adelers retssag mod
Trellund viser, at det allerede var galt fat med Trellunds økonomiske