HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

ed og pligt overfor kongen ved på 5. år at opholde sig udenfor kon

gens riger og lande og unddrage sig de pligter, han var kongen skyldig,

som ansat i »Hans Majestæts Kammer«. Endvidere har han uden kgl.

afsked og »forlof« dristet sig til at nedsætte sig i Holland, tilforhandle

sig et kanonikat ved Utrecht og gifte sig i Amsterdam. Hermed har

han ikke alene brudt sin skyldige ed og pligt overfor kongen, men

også ved dette usømmelige og utilbørlige forhold givet andre af kon

gens tjenere ved hoffet et meget ondt og forargeligt eksempel. Da han

ikke har søgt tilbørlig afsked fra kongens tjeneste, så bør han straffes

for denne forseelse, og generalfiskalen nedlægger påstand om straf i

henhold til gårdsrettens 32. kapitel, idet han samtidig indstiller, at

alt hans gods i Danmark konfiskeres.15

Under sagens behandling forsøgte den hollandske resident i Køben

havn Jacob le Maire at intervenere ved at anmode om kopi af de for

retten forelagte dokumenter. Herimod protesterede generalfiskalen,

efterat residenten måtte indrømme, at han ikke var istand til at frem

lægge nogen skriftlig fuldmagt fra anklagede. Hvad der videre er sket

i sagen, lader sig ikke belyse, da de pågældende sider i protokollen er

makuleret. Retten optog derefter sagen til doms, og dommen blev af

sagt 22. nov. 1669. Man fulgte generalfiskalens påstand om, at an

klagede havde brudt sin ed og pligt overfor kongen og givet sine med

tjenere et dårligt eksempel. For »slig grov formastelse« dømte retten

ham skyldig i henhold til gårdsrettens 32. kapitel, der fastsatte, at

»drager nogen Svend, som haver annammet sin husbondes klædning

og penninge, fra sin husbonde . . . da skal han være æreløs derfor.«

Retten fandt ligeledes, at Jacob Petersen havde forbrudt sig ved ikke

efter modtagen stævning at møde for retten og ved at gøre vanskelig

heder ved stævningens forkyndelse. Han havde herved krænket lands

lov og ret foruden hofretten. For denne forseelse fandt man, at han

havde overtrådt gårdsrettens kapitel 46, hvorfor man idømte ham

fredløs og æreløs. Samtidig fradømte man ham alt hans gods, der

skulle konfiskeres til fordel for kongen.

Selve den originale domsudfærdigelse med dommernes påtrykte

signeter er bevaret. Det er et fornemt udstyret dokument udfærdiget

på stemplet papir, skrevet med en tydelig skriverhånd og med benyt

telse af alle de kruseduller, der nu engang blev anvendt, når et så vig

tigt dokument skulle udfærdiges. Dommen indeholder en beskrivelse

ÆLDSTE RETSPROTOKOL

1 9