Previous Page  25 / 205 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 25 / 205 Next Page
Page Background

KØBENHAVNSKE ÅGERKARLE

2 3

til en fornemmelse af, at tallet ikke er helt tilfældigt, og denne for­

nemmelse forstærkes af, at påfaldende mange af jøderne kun anklages

for ganske få ulovligheder. A f enkeltforholdene fordeler de 194 sig

med 48 på jøder og 146 på ikke-jøder. Har der været kræfter, der øn­

skede, at jøderne i al fald skulle være lige så kompromitterede som

ikke-jøderne?

Det er i den forbindelse værd at bemærke en artikel af lægen

Johann Clemens Tode i tidsskriftet »Iris« for januar 1 7 9 1.2 Den vel­

menende, men noget naive læge beskæftiger sig heri indgående med de

pantelånere, der virker ved siden af Assistentshuset, og han omtaler

konsekvent disse folk som »jøderne«. Det er velkendt, at mange jøder

drev udlånsforretninger, også den foreliggende sag viser dette, ligesom

den utvetydigt afslører, at mange af disse jøder tog ulovlige renter.

Men det er ligesom ikke gået op for Tode, at også mange ikke-jøder

var indblandet.

At der på dette forretningsområde har hersket en skarp konkur­

rence, er utvivlsomt. Man bemærker, at Christen Dyhr, da han var

stillet under anklage, er vældig emsig med at anklage andre, især jøder.

Jødeelementet i det københavnske samfund havde gjort sig stærkt

gældende i de foregående år. Der var 1787 ca. 1500 jøder i byen

(hvis samlede folketal var godt 90.000). 30 år tidligere havde der kun

været ca. 650.3 Jøder ejede ansete handelshuse, var silke- og klæde­

kræmmere, vekselmæglere, skibsmæglere, fabrikanter, boghandlere

etc. Indenfor håndværket voksede deres antal, og mange erhvervede

huse.4 I 1787 løste 1 1 jøder borgerskab, 1788 var tallet 13, men i de

to følgende år drejede det sig kun om henholdsvis 6 og 7.5 Netop i

disse år påkaldte de københavnske jøder sig iøvrigt en vis opmærk­

somhed ved deres indbyrdes stridigheder.0

Ågersagen fra iygo ’ernes første år er for lille en sag til, at man kan

bruge den som dokumentation for jødeforfølgelser, men den rummer

nu nok en tendens. Senere ( 18 13 , 18 19 og 1830) skulle der blive tale

om helt anderledes kraftige reaktioner.

Lotterikollektør Christen Dyhr var nr. 1 i rækken, hvad antallet af

enkeltforhold angik. Det blev til 68. Nr. 2 var også en ikke-jøde, en

skrædder ved navn Johan Bruun, der tegnede sig for 5 1 enkeltforhold.

Først nr. 3 i rækken (med 18 forhold) er en jøde, Heimann Lazarus.

Ingen af de ti anklagede jøder betegnes i anklageskriftet med nogen