Previous Page  31 / 205 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 31 / 205 Next Page
Page Background

omgå loven om maksimalrente havde været kendt siden middelalde­

ren. I vekslen nævnes jo nemlig ikke nogen bestemt rente, men kun

at et bestemt beløb skal betales til en bestemt tid.

Vi kan følge hans færd i tiden derefter, idet han ofte har haft anled­

ning til at ulejlige myndighederne. 1803 fik han således en bøde for

urigtigt at have udgivet sig for retsbetjent.31 I de følgende år fører

han, med vekslende held, retssager om gældsbeviser32 og i 1808

måtte han et halvt år i tugthuset for »nogle urigtige Forhold med

nogle fundne Assistentshussedler samt brugte fornærmelige Udtryk

mod Politiet«.33

En endnu mere særpræget herre var Arie Erfeldt, der ganske vist

kun anklagedes for 6 forhold, men som absolut placerede sig i top­

pen, hvad rentens højde angik. Han var portugisisk jøde og født i

London. I en årrække havde han i forskellige lande, bl.a. Rusland og

Sverige, prøvet lykken som tandlæge.34 I 1783 dukkede han op i Kø­

benhavn og fik (i begyndelsen af 1784) en slags tandlægebevilling.

Den gik dog ikke videre end til at være en tilladelse til tandrensning.

Et forsøg på at blive hoftandlæge strandede, og et forsøg på at få en

videregående bevilling til at behandle tænder og sælge medikamenter

led samme skæbne.30 Så slog han sig på pengeudlån, og selv om han

fik fingrene lidt i klemme i den sag, vi her har beskæftiget os med,

klarede han sig dog tilsyneladende pænt i tiden der fulgte. 1 8 1 1 ser

vi af skattemandtalslisten, at han boede i Gothersgade (Rosenborg

kvarter nr. 128) og betalte hele fire portioner næringsskat, hvad der

tyder på en solid økonomisk position. Han benævnes »Vexeleer«.30

I en lille sag, der var en udløber af pantelånersagen, og hvori der blev

afsagt dom 26. august 1793, klarede han frisag. Ved den lejlighed

kaldes han »fabriqueur«.37 Han havde nemlig i 1789 påtaget sig at

anlægge en strømpefabrik. Den blev dog aldrig til noget.38 Køben­

havns vejviser 1794 anfører navnet Erfeldt to gange (men det er

sikkert samme mand) idet der dels nævnes »Erfeldt, Tandlæge, Slip­

pen 208,« dels »Erfeldt, Strømpefabrikant, Hiørnet af Slippen og

Gothersgade 199«. Ifølge skattemandtallet for samme år3i) boede han

i Rosenborg kvarter matr. nr. 199 i Gothersgade og benævnes »Ehr-

feldt, Strømpe Fabr.«. Efterhånden ernærede han sig dog udelukkende

som vekselerer. Han må have været kendt - og hadet - for han var en

af dem, det gik hårdest ud over under jødefejden i 18 19 . Hans forret­

KØBENHAVNSKE ÅGERKARLE

2 9