27 / 205
KØBENHAVNSKE ÅGERKARLE
2 5
hvor de kunne finde en. De kvinder og mænd, som stillede sig til dis
position i sådanne tilfælde, var ofte professionelle mellemmænd, og
adskillige af dem virker noget blakkede.
Vi giver ordet til en af de anklagede, lotterikollektør Conrad Chri
stian Grønbech:
»i Kone ved nafn Helvig eller Wallendorfs Enke som i en Tiid af
et par Aars Tiid (den Tiid) bestandig spillede i Tall lotteriet hos
mig, sadte mig ofte pandt for lotterie Sedler, og ofte naar hun var i
Trang for Penge kom hun løbende med noget Tøy, hvorpaa ieg un-
dertiiden formedelst hendes idelige plagen, laante hende nogle penge,
da hun immer foregav at det tilhørte hende selv eller hendes Sviiger
Søn. Aldrig toeg ieg nogen Skilling i Rentte af hende, uden en eniste
gang, hvilket ieg og for Commissionen har tilstaaed, at bemeldte
Helvig hafde laant, ieg erindrer nu icke hvormeget, at hun da paa-
nødte mig om det var 4 eller 6 sk., med de ord. Det er en Hore som
tilhørte Toyet, og hafde afvigte Natt tient gode penge. Strax ieg
hørte at bemeldte Tøy icke tilhørte Helvig selv eller hendes Sviger Søn,
sagde ieg hende reent ud, at ieg aldrig meere laantte hende noget,
hvilket ieg icke heller siden giorde, hvorover hun blev vreed, og kom
icke meere i mit Huus, da jeg ey vilde laane hende penge. - Da nu
Commissionen var sadt blev alle gamle Kierlinger af den Meening,
at naar de angav nogle som hafde pandter, saa fik de derfore Dou-
ceurer, og Deres Tøy for intet, derfore bemeldte Helvig som var en
uven af mig, overlagde med nogle andre af same Tænkemaade som
hun at de ville angive mig for at have laant paa pandt og taget
u-lovlig Rentte............. « Han giver Helvig det skudsmål, at hun er
fordrukken, uden religion, »snart vanvittig og af den Caracteer, at
hun for et glas brændeviin gierne giør Eed paa Ting hun aldrig
har seet eller hørt«. Han fortsætter: » . . . hvad kand ieg for at Helvig
har taget 8 sk. i Rentte af de stackels Mennisker der har betroed
hende deres Tøy at laane penge paa, skal hun ved sin falske Eed føre
en brav borger i Omstændigheder«.9
Vi lider med den brave borger, men undrer os alligevel over, at
en forstandig mand - og lotterikollektøreme kunne ikke være blå
øjede, om de skulle overleve i faget10 - har været så længe om at gen
nemskue Helvig. Men iøvrigt var »de gamle Kierlinger« i deres gode
ret. Forordningen af 29. juni 1753 paragraf 9 bestemte, at den kredi