29 / 205
KØBENHAVNSKE ÅGERKARLE
2 7
han aldrig havde taget over 4 pct.1G Vidnerne siger noget andet. Et
sagde: Bruun tog 4-6 sk. af rigsdaleren pr. måned foruden et beløb,
der
udreded.esved lånets optagelse, og som ikke blev noteret noget
steds.1 ' Et andet vidne havde pantsat et tombaksur om søndagen
for 1 rd. Bruun fratrak straks 12 sk. Den nærmest følgende tirsdag
blev uret indløst med 1 rd. og derefter pantsat på Assistentshuset for
16 mark. »Skrædder Bruun nægtede ikke ganske og aldeles«.18 En
korporal i hestgarden fortalte, at han havde pantsat forskellige ting til
Bruun og ved pantsættelsen havde betalt 1 sk. pr. mark. Da han efter
ca. 4 måneders forløb ville indløse tingene, forlangte Bruun 12 sk. pr.
rigsdaler pr. måned. Det havde korporalen ikke været forberedt på.
Han havde ikke penge nok og måtte lade panterne blive stående.19
Tehandler Henrich Egedius Nouvel, der var anklaget for 9 for
hold, hævdede også, at han kun tog, hvad folk ville give ham, og at
han end ikke fik 4 sk. af daleren.20 Men vidnerne gik ham imod. Et
sagde, at han tog 1 sk. pr. mark pr. måned (altså 75 pct. p.a.).21 Et
andet havde lånt 4 rd. på et skørt. Da hun 4-5 måneder senere ville
indløse skørtet, forlangte Nouvel 15 mark i rente.22 Men også ved
rørende ham bringer en mellemmand uklarhed ind. En af dem, der
rejste sagen mod Nouvel, var en Birthe Peersen Lynge, som besvæ
rede sig over, at hun fik et mindre beløb udbetalt end det, der stod
på sedlen ved tøjet. Men hun benyttede en kvinde ved navn Ingeborg
Olsen som mellemmand, og denne kan jo have stukket lidt til sig
under vejs.23
Noget der var og er generende, når man vil trænge til bunds i sa
gen, er pantelånernes manglende regnskabsføring. De fleste nøjedes
med at lægge en seddel ved pantet med angivelse af det udlånte be
løb. Men det har naturligvis især været ubehageligt for låntagerne.
De har ikke haft nogen ordentlig sikkerhed for, på hvilke vilkår de
kunne få deres pant tilbage - om de overhovedet nåede at få det til
bage, inden pantelåneren solgte det.
Sådan gik det mægler Bøhme. Han havde pantsat forskellige ting
til billardholder Niels Rosted for 15 rd. 2 mk. 8 sk., og parterne
havde aftalt en rente på 4 sk. pr. rd. pr. måned. Men da Bøhme kom
for at indløse panterne, havde Rosted dels nægtet at udlevere en del
af dem, under foregivende af at de var solgt, dels fordret »ublue
Renter«.24