![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0028.jpg)
2 6
SIGURD JENSEN
tor, som udlånte penge mod højere rente end den lovtilladte, d.v.s.
4 pct. p.a., skulle bøde lige så meget til Søkvæsthuset, som han havde
udlånt, og den, der angav noget sådant og beviste det, skulle ikke
alene have sit pant tilbage uden at tilbagebetale lånet, men skulle
derudover »nyde«
H
3 af de bøder, kreditor skulle udrede.
Mellemmændene har naturligvis ikke virket gratis. Om betalingen
så er erlagt af låntageren, pantelåneren eller dem begge, vil ikke kunne
opklares fuldt ud, og Grønbechs mistanke om, at en del af lånebelø
bet under vejs mellem pantelåner og låntager forvildede sig ned i mel
lemmandens lommer, tør næppe afvises.
Efter anklagerne var 2 sk. pr. mark pr. måned, d.v.s. 150 pct. p.a.,
den almindelige renteydelse, idet dog enkelte pantelånere »nøjedes«
med 75-100 pct. p.a. De anklagede hævdede ofte, at de slet intet tog
i rente (de ydede simpelthen lånene »for at gøre deres ulykkelige med
mennesker en tjeneste«). Den hovedanklagede Christen Dyhr indrøm
mede, at han i visse tilfælde havde taget 1-1J/2 sk. pr. daler pr. må
ned,11 hvad der i al fald var mere end den lovlige maksimalrente (4
pct.) men nogenlunde det samme som den højere rente, det var
tilladt Assistentshuset at tage (18 pct.) ,12 Et vidne hævdede, at han
til Dyhr havde betalt 1 sk. pr. mark den første måned og derefter et
beløb »efter skøn«, men i al fald ikke af et omfang svarende til 1 sk.
pr. mark pr. måned.13 Et andet vidne (en soldaterkone) forklarede, at
hun i rente betalte 1 sk. pr. mark. Ved indløsningen overlod han til
hende selv, hvad hun derudover ville betale, og hun erindrer, at hun
i et tilfælde, hvor pantet havde stået i tre fjerdingår, af et lån på 3-4
mark gav ham en slutbetaling på 4 skilling.14 En kvindelig mellem
mand forklarede, at når hun kom med panter for andre, og lånet blev
på 1 rd. eller derover, tog Dyhr ved pantsættelsen 1 sk. pr. mark. Var
lånet mindre end 1 rd., tog Dyhr 1 , 2 , 3 e^er
4
skilling i rente, »lige
som hun selv har syntes«. Stod pantet 6-8 uger betalte hun yderligere
4-6 skilling »ligesom hun syntes«. Det fremgår af vidneprotokollen, at
hun har forklaret noget andet i politiretten, og det fremgår også, at
hun, efter at sagen var rejst, har været medunderskriver af en hen
vendelse til kommissionen. Denne henvendelse nævnes også i forbin
delse med andre vidneudsagn, og det ser ud til at dreje sig om en
aktion til fordel for Dyhr, startet af mellemmænd og andre.10
Den anden hovedanklagede skrædder Johannes Bruun hævdede, at