30 / 205
28
SIGURD JENSEN
En af pantelånerne, der kom under særlig hård anklage for at »for
komme og forbytte« panterne »ja endog aldeles nægte Pandtets Mod
tagelse« (altså: nægte at havde modtaget det) var fhv. auditør Jacob
Hindrup.25 Også værtshusholder Johan Jacob Møller blev anklaget
for at have søgt at tilegne sig forskellige genstande, der var pantsat til
ham af en matros og dennes hustru (et messingstrygejern, en guld
ring m.m.). Møller sagde, at han ikke erindrede, om han havde fået
disse genstande.20 Sagen er typisk. Roderi, uklarhed og direkte svindel
m.h.t. panterne præger en masse af sagerne.
Tode skriver herom i den tidligere nævnte artikel, at låneren »var
sluppen med langt taaleligere Renter, dersom Assistentshuset havde
laant ham saa meget, at ingen Jøde ville laant ham mere paa Sedlen.«
- Og han tilføjer, at assistentshussedleme altid er sikre at låne penge
på, thi »Pandtet er bleven vurderet; Pandtet staar sikkert; man veed,
hvad der kan vindes paa, om end ingen Renter skulde blive betalte;
hvi skulde en Jøde da tage i Betænkning at laane paa den?«27
Pantelånerne var en broget skare. At der blandt dem var hele to
lotterikollektører kan ikke undre. Spillegale personer, der ikke dispo
nerede over de fornødne kontanter til indsatser, deponerede værdi
genstande som sikkerhed for beløbet. Derfra og til at udvide virk
somheden med lidt regulær pantelånervirksomhed var der ikke så
forfærdelig langt. Og en basiskapital havde kollektøren jo i den ind
komne betaling for lotterisedlerne, idet han først behøvede at afregne
efter nogen tids forløb, og det var iøvrigt en kendt sag, at nogle kol
lektører var endog meget længe om at afregne.28 Den hovedanklagede
kollektør Dyhr, havde tillige en arv på 800 rd. at sætte i foreta
gendet.29
To af udlånerne synes i særlig grad at have været farverige per
soner. Den ene var afskediget auditør Jacob Hindrup. Han var født
ca. 1754, uddannet som jurist og havde en ganske kort tid været au
ditør ved et rytterregiment, men var (i 1782) blevet afskediget efter
egen ansøgning. Han lagde ikke skjul på, at han gav sig af med ud
lånsforretninger, men at han, bortset fra enkelte tilfælde, skulle have
nedværdiget sig til at udlåne mod håndpant, afviser han - tilsynela
dende let fornærmet. Nej, han lånte normalt kun mod vekselobliga
tion.30 - Det lagde ligesom sagen op i et højere plan.
V i tror ham iøvrigt gerne. At bruge veksler som gældsbeviser for at