36 / 205
3 4
ER IK RAFN
så de koncerter, som blev givet af tilrejsende solister og virtuoser. Det
er nævnt, at et af tidens karakteristiske træk var virtuoseriet. Nu må
man huske, at romantikken stadig var i live og især inden for musik
ken var den levende. Den virak, som stod omkring de internationale
virtuoser var dels præget af en romantisk begejstring for den geniale
kunstner,2 men den var også præget af en vis længsel hos den gode
borger efter en afbrydelse af den monotone hverdag, det var således
ikke helt tilfældigt, at Tivoli (fra 1843) me^ sine efterligninger af
orientalsk pragt fik en så stor succes. Man lyttede til beretningerne
om virtuosernes søde liv, f.eks. om Chopins forhold til George Sand
og om Liszts bortførelse af grevinde d’Agoult, og man dannede myter,
som virtuoserne af reklamemæssige grunde ikke gjorde noget for at
udrydde, f.eks. om den diabolske Paganini, der skulle have erhvervet
sine virtuose egenskaber ved en handel med fanden, en historie, som
for resten medførte, at man havde store vanskeligheder ved at få ham
begravet i indviet jord.
De første måneder af 1839 bragte ikke københavnerne de store mu
sikbegivenheder, men det må da lige nævnes, at Mendelsohns ouver
ture til »En skærsommematsdrøm«, blev spillet ved en koncert på Det
kgl. teater den 12. februar. I maj kom - formodentlig på initiativ af
arveprins Christian Frederik (senere Chr. V I I I) - en neapolitansk
tenorsanger »ridder«
de Ferrer
på besøg med koncert først ved hoffet
og derefter i Frimurerlogen. A f lidt større interesse var den dansk
tyske pianist
H. R . Willmers
koncert den 12. maj på Det kgl. teater,
hvor han sammen med medlemmer af kapellet under Frøhlich spillede
et program, der omfattede værker af Schubert, Chopin og Fiszt. Den
10. juni fulgte så en koncert, som fik vidtrækkende følger inden for
dansk populær musik, idet
»Det steiermarkske Musikselskab«
be
stående af 16 musici under ledelse af musikdirektør
Siegl
afholdt en
koncert i Hotel d’Angleterres store sal. Programmet bestod dels af
populære operamelodier (»Fra Diavolo« og »Zampa«) dels af pot
pourrier over kendte marcher, men hovedvægten lå på valse og galop
per af Johann Strauss og Joseph Fanner. Successen var overvældende,
og i de efterfølgende dage afholdtes koncerter - i alt 9 - forskellige
steder i byen, i »Rosenlund«,3 i Gaudentzis have i Frederiksberg Alle,
i det borgerlige skydeselskabs sal på »Enighedsvæm«,4 haven ved
Bellevue og endelig den sidste koncert den 25. juni i Rosenborg slots-