![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0038.jpg)
3 6
ER IK RAFN
grund nemlig
H. C. Lumbye,
som i sin egenskab af »svend« hos
stadsmusikanten7 var særdeles godt bekendt med udførelsen af danse
musik. Lumbye skrev sin første vals »Danmarksvalsen« i 1840. Stil
standen omkring Frederik VI.s død den 3. december 1839 forhindrede
ham i en øjeblikkelig udnyttelse af Strauss-begejstringen; ved hofsor
gens ophør havde han imidlertid fået samlet nogle musikere sammen
fra regimentsmusikken, og den 4. februar 1840 holdt han sin første
koncert å la Strauss på Hotel d’Angleterre. Senere blev han knyttet
som komponist og dirigent til løjtnant Georg Carstensens forlystelses-
foretagender først ved »Figaro-fester« i 1841 i Rosenborghaven og i
Ridehuset og senere (fra 1843) i Tivoli. Inden jeg forlader Lumbye,
skal jeg henlede opmærksomheden på den lille passage i balletten
»Drømmebilleder«, som skildrer generationskløften mellem de ældre
kontradanse og de nye pardanse, hvilken kløft overvindes ved, at de
unge damer valser med de gamle mænd og de unge herrer med
matronerne.
I juni 1839 var en af Københavns førende musikpersonligheder
Guiseppe Siboni
afgået ved døden. Han var 18 19 blevet engageret
af arveprinsen og anbragt som »syngemester« på Det kongelige teater.
Hensigten var, at han skulle bringe den moderne italienske opera til
København. I 1820 havde da også Rossinis opera »Tancred« pre
miere.8 Der var på dansk grund en del modstand mod den italienske
opera, idet mange foretrak Webers romantiske tyske operaer, og Sibo-
nis tilværelse her har sikkert ikke været let. I de senere år var mod
sætningerne imidlertid mildnet lidt bl.a. fordi der på fransk og tysk
grund var opstået en national romantisk opera, der delvis anvendte
den italienske operas brillans. Operarepertoiret på Det kgl. teater
havde i året 1839 omfattet »Puritanerne« af Bellini, »Robert af Nor
mandiet« (Robert le diable) af Meyerbeer, »Jægerbruden« af Weber,
»Den sorte Domino« af Auber, Mozarts »Don Juan«, »Den stumme
i Portici«, ligeledes af Auber og den romantiske »Hans Heiling« af
Heinrich Marschner. Det er egentlig for nutiden helt uforståeligt, hvor
ledes man med de ressourcer i personalemæssig henseende, som den
gang stod til disposition, har kunnet gennemføre et så righoldigt re
pertoire.
I begyndelsen af september 1839 dukkede der et ejendommeligt
romantisk virtuospar op i København, den engelske sangerinde mrs.