35 / 205
Det kongelige kapel, et også i international henseende fortrinligt or
kester.1 Dets opgaver var mangeartede, men hovedopgaven var natur
ligvis at medvirke ved teatrets opera- og balletforestillinger, ved synge-
stykker og vaudeviller samt til mellemaktmusikken ved teaterstykkerne.
Til dette sidste havde man et righoldigt materiale af Haydns og
Beethovens symfonier, men der blev da også benyttet en mere aktuel
musik. Her ud over medvirkede medlemmerne af kapellet i større eller
mindre grad ved de aftenunderholdninger, som ved privat foranstalt
ning afholdtes på teatret enten af dets egne kunstnere eller af tilrej
sende solister eller virtuoser. Endelig medvirkede kapellets medlemmer
ved de musikalske aftenunderholdninger ved hoffet ikke alene på
Christiansborg men også på slottene Sorgenfri og Frederiksberg. Ved
hoftjenesten blev kapellet dog aflastet af regimentsmusikkens 2 faste
orkestre, de såkaldte Hoboister, der i øvrigt i sommersæsonen gav søn
dagskoncerter i Kongens have (eller Rosenborg Have, som den den
gang hed) og i Frederiksberg have. Når alt dette tages i betragtning
må man vist indrømme, at staden København med sine ca. 120.000
indbyggere fra det offentliges side var særdeles godt betjent både med
seriøs og med populær musik.
Til denne offentlige musik kom så den private. De private musik
selskaber var sygnet hen allerede før 1820, men i Biedermeiertiden
kom der nye initiativer. I 1836 stiftedes »Musikforeningen«, der sær
lig under Niels W. Gades og J. P. E. Hartmanns ledelse skulle få så
stor betydning for dansk musikliv, og i 1840 stiftedes studentersang
foreningen, der med det samme gjorde sig gældende ved et moderne
repertoire omfattende både danske og udenlandske komponister bl.a.
med den her i landet hidtil lidt forsømte Schubert. Endelig blev der
- omend nu i noget mindre grad —spillet og sunget ved musikalske
aftenselskaber. Det vil være naturligt i denne forbindelse at nævne de
aktive komponister i København, der omfattede organist ved Frue
kirke C. E. F. Weyse, kapellets leder J. F. Frøhlich, J. P. E. Hartmann
og Weyses organistvikar Niels W. Gade. I en del tilfælde udførte disse
komponister bestillingsarbejder, såsom musik til syngestykker, operaer,
balletter og kantater —dels til kirkelige og dels til verdslige lejligheder
f.eks. kongelige fødselsdage, formælinger, universitetets årsfester og
lignende officielle højtidelige lejligheder.
Til hele den virksomhed, som udøvedes af lokale kunstnere, kom
BIEDERMEIERKONCERT
33