40 / 205
3 8
ER IK RAFN
rundt«, dette kunne kun ske ved en rationalisering, der gik ud på, at
personalet både skuespillere og musikere blev indskrænket, således at
de tilbageværende blev mere intensivt udnyttet, og at repertoiret blev
ændret i mere populær retning, endelig var det tanken, at der ikke
længere skulle stilles så strenge kunstneriske krav til repertoiret ved de
på privat grundlag afholdte »aftenunderholdninger«, blot de gav
kasse, var sagen i orden. Det gik måske ikke helt så galt, som man
havde ventet, men givet er det, at regentskiftet medførte væsentlige
ændringer; medens eftertrykket hidtil havde hvilet på »Biedermann«,
kom det fremtidig til at ligge på »Bummelmeier«. Onde tunger sagde
da også, at det var kongens mening at more menigmand, for når »hr.
Sørensen« morer sig, så tænker han ikke på politik endsige på forfat
ningsændring. Disse stemninger gengiver fru Heiberg i sine erindrin
ger10 således:
Ligesaa stor som Forskjellen var imellem den nye Kong Christian
den Ottendes og den afdøde Kong Frederik den Sjettes Personlig
heder, lige saa stor var Forskjellen i Alt; i det offentlige Liv, i
Tonen i Litteraturen, i Pressen. Det unge Danmark, som i Frede
rik den Sjettes tid endnu gik i Trøie, fik pludselig Kjole paa,
Stok i Haand og Hat paa Hovedet; og denne Hat sad fast og
kjækt og blev kun lettet af til flygtig Hilsen for ligestemte Sjæle
.................................Endnu vare Alle i godt Humeur; man strøm
mede til det nyindrettede Tivoli, man dansede, man gik paa
Maskerader, fremmede Kunstnere søgte til København ved Ryg
tet om den kunstelskende Konge, der lønnede dem med Diamant
ringe, Brystnaale, Daaser o.s.v.
Hoffest fulgte paa Hoffest, Forlystelse paa Forlystelse, og under
alt dette drønede den fjerne Torden fra Holsten og Slesvig, endnu
tilbagetrængt, men for et nogenlunde skarpt Øre mere og mere
nærmende sig med stærk og uundgaaelig Fart til den sorgløse,
forlystelsessyge Hovedstad ................
I kroningsåret 1840 var der ligesom ikke rigtig plads til koncerter. I
foråret fortsatte som nævnt parret Bishop og Bochsa deres koncerter,
og markedet, som i forvejen var trykket af de officielle begivenheder,
blev yderligere svækket ved optræden af de spanske dansere Camrubi
og Serrati.