45 / 205
BIEDERMEIERKONCERT
4 3
Liszt gennemførte 3 koncerter på Det kgl. teater i hastig følge hen
holdsvis den 17., den 21. og den 24. juli. Programmerne ved disse
koncerter var alsidigt, men folkeligt, såsom potpourrier over aktuelle
operaer, f.eks. Rossinis »Wilhelm Teil«, Meyerbeers »Robert le
diable«, Bellinis »Puritanerne« og »Søvngængersken« samt koncert
stykker af Weber (Aufforderung zum Tanz), Schubert (Ständchen)
og Beethovens åndelige sange. Som bravurnummer spillede han sit eget
arrangement af satsen »Stormen« fra Beethovens »Pastoralsymfoni«.
Ved den sidste koncert havde Liszt opfordret publikum til forud at
opgive temaer, som han kunne improvisere over. Temaerne skulle
skrives ud i noder og nedlægges i en vase ved indgangen til teater
salen. Liszt spillede alle de modtagne temaer igennem og publikum
skulle så udvælge 3 temaer, som kunne danne grundlag for hans va
riation. Man valgte marseillaisen, arien »Kølige druer« fra Don
Juan og Kuhlaus »Nu Løvsalen skygger« fra »Elverhøj«. Han gjorde
stor lykke med sine improvisationer, især med Kuhlaus sang, som han
fik givet et lyrisk præg. Inspireret af bifaldet gav han 2 ekstranumre,
Schuberts »Erlkönig« i egen bearbejdelse og hans egen komposition
»Galop chromatique«. Ved denne tredie koncert medvirkede for
resten også hr. Prume i et enkelt nummer sammen med Liszt, duoen
var et arrangement over melodier fra en af Bellinis operaer »Remi-
niscences de la Sonnambule« (således på plakaten). Om Liszts optræ
den i København skriver »Allgemeine musikalische Zeitung« for den
15. september 1 841 :
»Liszt har givet en hofkoncert i riddersalen på Christiansborg og
bl.a. opført en stor ouverture for fuldt orkester af egen kompo
sition. Kongen har givet ham dannebrogsordenen«.
De københavnske anmeldelser af Liszts koncerter var naturligvis over
strømmende. Københavnerne var både beærede og imponerede af
virtuosens besøg og af hans præstationer. Særlig »Fædrelandet« begav
sig ud på det helt store i sin anmeldelse den 19. juli 1841 af den første
koncert, om Klavervituosen hedder det bl.a.:
». . . . han er fra barn af opdraget i Frankrig, en elev af den ro
mantiske skole, en af Lamennais og George Sand, revolutionens
ætbårne barn med dens glødende fantasi, dens livstrætte jammer,