48 / 205
4 6
ER IK RAFN
festeggiar
« blev hele det danske ensemble fremkaldt med et tordnende
»
tutti
«.
Begejstringen for den italienske opera holdt sig endnu nogle år,
men i 1 845 gik »Biedermeiertiden« på hæld, nu begyndte den slesvig-
holstenske alvor. Det havde været en sorgløs og fesdig tid uden de
største kunstneriske oplevelser. I den efterfølgende tid kom de inder
ligere og stærkere følelser mere til udtryk inden for musikken, i Køben
havn måtte det internationale vige for det nationale og virtuoseriet
kom i baggrunden, de efterfølgende tiår var derfor præget af Hart-
mann og Gade.
HENVISNINGER OG NOTER
Som kildematerialer er anvendt »Adresseavisen«, »Berlingske Tidende« og »All
gemeine musikalische Zeitung«, Breitkopf & Härtel, Leipzig, årgangene 1839-41 og
repertoirefortegnelserne i Th. Overskou »Den danske Skueplads i dens Historie«,
København 1854-76. Yderligere er benyttet følgende værker: Carl Thranes »Dan
ske Komponister«, 1875, »Fra Hofviolonernes Tid«, 1908 og »Weyses Minde«,
19 16 , Niels Friis »Det kongelige Kapel«, 1948, K arl Nef »Einführung in die
Musikgeschichte« Basel/Leipzig 1930 og »Weyses Breve«, udgivet af Det danske
sprog- og litteraturselskab ved Sven Lunn og Erik Reitzel-Nielsen, 1964. Person
lige data stammer dels fra »Dansk biografisk Leksikon« og dels fra Salmonsens
Konversationsleksikon.
1. Den
romantiske operakomponist
Marschner betegnede under sit be
søg i København i foråret 1836 ka
pellet som »fortræffeligt« se »Da
gen« for den 3. maj 1836.
2. Jfr. den samtidige litteratur f.eks.
H. C. Andersens »Improvisatoren«,
»Kun en Spillemand« og »Lykke
per«
samt
Ingemanns
roman
»Landsbybørnene«. Den sidstnævnte
indeholder en skildring af Weyse
(den gamle professor) i hans sidste
leveår — en hel lille dokumentar
film.
3. »Rosenlund« var en beværtnings
have på Værnedamsvej. Her fore
går 2. akt af Overskous eventyrko
medie »Capriciosa«.
4. »Enighedsværn« var beliggende i
Ny Vestergades forlængelse tæt ved
kvægtorvet.
5. »Byron’s Works« ved John Murray,
London 1837 s. 456-460.