Previous Page  54 / 205 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 54 / 205 Next Page
Page Background

5 2

JENS V IBÆK

Fyldet skulles oplægges syd for Estakaderne, hvor der skulle anlæg­

ges to havnebassiner.

Herfor ønskede man, om koncessionen opnåedes, for det første

i 20 år at måtte opkræve en afgift for passage af kanalen, og dernæst

ønskede man ejendomsretten til det indvundne land samt ret til at

forbinde dette område med veje til byen og med jernbanespor til Den

sjællandske Jernbanes endestation i Dronningens Enghave, hvor nu

Hovedbanegården ligger.

For så vidt skulle anlægget altså ikke koste det offentlige noget.

Men man betingede sig, for at det nye anlæg overhovedet skulle

kunne fungere, at den gamle havn overalt uddybedes til 20 fod,

samme dybde som kanalen. Endvidere var det nødvendigt for passa­

gen, at de gamle broer ombyggedes, således at gennemsejlingsbredden

øgedes. Omkostningerne herved ville falde på det offentlige, og de ville

selvsagt ikke blive små. Koncessionsansøgeren tilbød dog generøst, at

man kunne oplægge det indvundne fyld på det område, man agtede

at opfylde som bagland til de nye havnebassiner.

Anlægget skulle udføres af et aktieselskab, til hvilket koncessionen

skulle overføres. Selskabet skulle være etableret inden 2 år efter kon­

cessionens udstedelse, og efter endnu 5 år skulle arbejdet være fuld­

ført, i første omgang dog kun med en bundbredde i kanalen af 60

fod.

I ansøgningen omtales samarbejdet med Murray, og den bilægges

med en gengivelse af Murrays mesterværk dokhavnen i Sunderland

samt et særtryk af et mødereferat i den engelske ingeniørforening, hvor

Murray havde høstet megen anerkendelse. Han omtales som »en af

Englands i vandbygningskunst mest erfarne civilingeniører«.

Hvad finansieringen angår, kan Andersen trøste med, at det ikke

er meningen, at det danske kapitalmarked skal tappes på bekostning

af den danske handelsstand, »der hidtil kun altfor sparsomt har profi­

teret af landets ualmindelige velstand«. Andersen mener, at det er

landbruget, der er løbet med profitten, men det siger han ikke. Han

vil derfor søge til det engelske kapitalmarked, »hvorfra jo i de senere

år mere end ét for Danmark heldbringende foretagende har været

fremmet«. Øjeblikket, skriver Andersen videre, er særdeles gunstigt

på grund af Krimkrigens afslutning, der frigør store kapitaler.

Mange detailler må naturligvis forhandles med myndighederne, der