60 / 205
5 8
JENS V IBÆK
de andre dokanlæg med opofrelsen af iooo huse. Der er heri et per
spektiv, som ikke kan ignoreres af den, der beskæftiger sig med Kø
benhavns historie i dette tidsrum. V i træffer hyppigt det argument, at
trafikknudepunkterne bør ligge så nær ved centrum som muligt, så
ledes f.eks. i diskussionen om den nye banegård. Krenchel håner derfor
handelsstanden, fordi den ikke har sørget for at erhverve et så ene
stående centralt område som Gammelholm. I virkeligheden er der ikke
så stor forskel i synspunkterne mellem Krenchel og Andersen. Ander
sen troede nemlig, at centrum ville forskyde sig mod vest, hvad der jo
ikke var ganske urigtigt.
Kommissionens betænkning blev først underskrevet den 3 1. august
1858, og den 25. oktober blev den trykte udgave distribueret i borger
repræsentationen, hvor den 24. januar 1859 opnåede enstemmig støtte.
Koncessionen fik man først smølet færdig den 2 1. oktober 1859,
altså 3 år efter Andersens første ansøgning. Men forholdene på det
engelske kapitalmarked var fremdeles såre stramme, og koncessionens
udstedelse synes ikke at have virket ansporende. På hjemlig sympati
skortede det fremdeles ikke, således gav indenrigsministeriet til kende,
at man agtede at anbefale, at der af monarkiets midler ydedes til
skud til de nødvendige arbejder i den gamle havn.
Året 1860 slæbte sig hen, uden at der skete noget. Andersen udgav
en redegørelse, der skulle tjene til stimulering af aktietegning, men
fremdeles uden videre udbytte, og så kom man ind i 186 1, koncessio
nens sidste løbeår med skæringsdag den 2 1. oktober. I denne situation
tog »Fædrelandet« den 23. juli sagen op i en stor leder, »et i sandhed
nationalt foretagende«. Nu måtte der ske noget, hvis København ikke
skulle distanceres af Hamborg. Kommunalbestyrelsen, Rigsdagen og
Rigsrådet må hver især gøre deres pligt. Regeringen bør vise initiativ
»ved direkte bistand«. Det er første gang offentligt tilskud nævnes som
en mulighed. Byens borgere må lægge pres på kommunen. Bladet mo
biliserer kort sagt alle gode kræfter. Men også Andersen får en opsang.
Han må vise sig smidig og ved at reducere kanalbredden og på anden
måde sørge for at bringe aktiekapitalen ned på 3,5 mill. rdl.
Bortset fra talrige adresser fra københavnske organisationer var
Andersen den eneste, som fulgte »Fædrelandet«s kald. I sin nye an
søgning om to års forlængelse af koncessionen foretog han de fore
slåede reduktioner og fremhævede, »at nu var den stemning overve