65 / 205
B E R E T N I N G O M E N R U N D T U R I
K Ø B E N H A V N I M I D T E N
A F D E T N I T T E N D E Å R H U N D R E D E
VED M. VESTERDAL
To fynske gårdmandssønner, Morten Nielsen1 og Hans Kam,2 foretog
i 1856 en rejse til København for at bese byen. En god bekendt af
dem, cand. theol. Christian Henrik de Thurah,3 havde tilrettelagt et
rundvisningsprogram, så de to turister i løbet af en halv snes dage
nåede at få et indtryk af de fleste af hovedstadens seværdigheder. Om
denne sight-seeing har Morten Nielsen givet en så levende skildring,
at den godt kan fortjene at blive kendt af en lidt større kreds. Ganske
fornøjeligt er det at følge de to under deres færden i København. Nok
så interessant er det imidlertid at mærke sig den rolle, hovedstadens
herligheder spillede i en opvakt bondekarls forestillinger.
Den rejseskildring, der her er tale om, er blot et lille udsnit af en
anselig række dagbogsoptegnelser, den lige omtalte Morten Nielsen
har efterladt sig.4 Det vil derfor være naturligt, inden vi hører om hans
rejse til København, at fortælle lidt om forbindelsen mellem de to
rejsefæller og deres fører.
På det tidspunkt, vi her beskæftiger os med, gik den 30-årige Mor
ten Nielsen hjemme hos faderen på gården Elleruplund i Tommerup
sogn. Mortens hu havde altid stået til bogen, men han havde i sin
tid ikke villet sætte sig op mod sine forældre. De var begge grebet af
den »vestfynske vækkelse« og frygtede den påvirkning, deres søn ville
komme ud for, hvis han kom ind på »den sorte skole« i Odense. Mor
ten fik således ikke undervisning ud over, hvad en landsbyskole kunne
give. Han deltog i treårskrigen, under de sidste to felttog som under
officer. Han og den syv år yngre Hans Kam var nære venner gennem
mange år og begge stærkt optaget af den grundtvigske bevægelse, som
for forældrenes vedkommende også kom til at betyde afstandtagen fra
pietismen. Det er uklart, hvor megen andel sognepræsten, C. E. de
Thurah,5 havde i denne udvikling; men det er uomtvisteligt, at hans
to sønner øvede en meget stor indflydelse både på Morten Nielsen og
Hans Kam. Morten var navnlig knyttet til den ældste, Laurits de