69 / 205
RUNDTUR I KØBENHAVN
6 7
Jeg glemmer aldrig det øjeblik, da han kom og modtog os med den
venlige hilsen: Velkommen til København; thi man kan da ikke tænke
sig noget bedre end på et fremmed sted at træffe en god ven. Så fik vi
da vort tøj og marcherede af. Men sikken en tummel der var af men
nesker og sikken en trængsel. Der var straks noget at se. Jeg så og så
til alle sider og vidste knap, hvad jeg skulle tænke. Jeg var bogstavelig
henrykt af glæde. Mine ønsker var nu opfyldte, og vel har jeg ved
disse, der ved hvert år er steget, gjort mig store forventninger, men
de blev alle overtrufne i disse henrykkelsens øjeblikke, da vi span
kede af fra banegården, ind efter det »store København«, forbi
Runddelen med Frihedsstøtten, Vesterbros Teater, Tivoli, over
Broerne, igennem Vesterport, over Halmtorvet og ned ad Vestergade,
hvor Thurah havde bestilt logi i gæstgivergården »Garvergården«. Her
standsede vi, hilste på vor vært, hr. Hansen, en fynbo, tog vort kam
mer, nr. 9 på anden sal, i besiddelse, fik søvnen, eller rettere søvnløs-
hedens kendemærke gnedet af øjnene, blev vaskede og sansede, samt
forsynede med ren krave og ret anstændige flipper ved begge sider på
hagen, fik tynde støvler på begge ben, og det gik alt sammen rask fra
hånden; thi Thurah tog også dermed hånd i hanke, og så var vi som
københavnere og vel beredte til at »more os«. Det gik som sagt rask
med alt det nævnte væsen, thi vi skulle ud til banegården i en fart for
at se prins Napoleon,14 når han kom fra Roskilde, men vi kom for
silde. Straks efter at vi var kommet med toget, kom han, så det var
forgæves. Så gik turen atter til byen ned ad Frederiksberggade, Vim-
melskaftet, Østergade til Kongens Nytorv. Et sandt triumftog, thi
aldrig har jeg set magen og kommer vist ejheller til at se noget, der
gør et mægtigere indtryk end dette. Thurah fortalte os uafladelig om
alt, hvad vi så, om kirker og offentlige bygninger osv. . . . Efter at vi
så næsten havde set os tossede på alle disse store butikker og al den
[i] vinduerne udstillede stads samt gloet i vejret efter overdelen af
husene, var vi så på det store prægtige Kongens Nytorv. Vagtparaden
var just ved at trække op, men det opholdt os kun lidt, vi gik videre
forbi og kom så til nr. 208, hvor Thurah boer, og hilste der på hans
tre tanter, som bor i samme hus. Hos fru Mohr,15 som bor på første
sal, drak vi kaffe og modtog indbydelse til at være gæster ved hendes
bord, så længe vi var i København. Vi takkede, dog blev vi ikke så
lidt overraskede, thi det var lige så uventet, som det var mageløst fore