72 / 205
7 0
M. VESTERDAL
Toldboden gik vi videre om ad Langelinie og kom forbi den franske
skruedampfregat »La Reine Hortense« og nok et mindre fransk or
logsskib, der fører prins Napoleon. Langelinie er et af de yndigste ste
der ved København, og da vejret var yndigt, søen rolig, så var det én
af de dejligste og interessanteste ture, jeg har gjort nogensinde. V i gik
et langt stykke om forbi Kastellet lige til badehusene. På tilbagevejen
mødte vi kandidatens kæreste, frøken Andersen,22 der var gået os i
møde. Hun var glad ved, at Hans Kam og jeg var kommet til Køben
havn, og ønskede os velkommen og til lykke. Som vi nu gik tilbage,
hørte vi musik et steds, men kunne ikke begribe, hvor og hvad det var,
anede mindst at det var fra de franske orlogsskibe. Omsider da vi kom
efter det, og så var vis på, at prinsen ville i land, fik vi travlt og løb
alt, hvad remmer og tøj kunne holde for at få ham at se. Som vi kom
til den af musikken sammenspillede masse mennesker, var han lige
steget til vogns, og i et nu var han borte. Thurah så ham fuldstændigt,
jeg så et vip af ham, Hans Kam fik ham ikke at se. Så endelig gik vi
tilbage til Kongens Nytorv, hvor vi drak té. V i lagde planen til næste
dag og fik da at vide, at der skulle være afskedsfest i Tivoli. V i for
glemte ikke at tale om, at vi var kommet til København på en lykkelig
tid, helst da det nu så ud til at vejret bliver godt. Det var nu langt ud
på aftenen og oven på sådan en for sjæl og legeme anstrengende dag,
egentlig to dage og en nat, kunne vi nok trænge til hvile og gik så til
vort logi i »Garvergården«. Thurah fulgte med for at vise os vej, men
jeg kunne nok have fundet den alligevel; det stolede han ikke på. Uden
at ænse at han måske selv kunne trænge til hvile, fulgte han os som
sagt lige derop, og det var ikke kort.
Hermed endte vi så den første dag i København. V i er halvt be
rusede af glæde. Især og overalt kan vi ikke glemme den kære Thurah.
Med en mageløs forekommenhed, med en venlighed og kærlighed, som
overgår alt, har han modtaget os og vist os omkring. Han har ikke
sparet sig på nogen måde, så vi endrægtige studser og er henrykte
over, hvad vi på denne dag har oplevet, hørt og set. - Foruden de
allerede nævnte notabiliteter, som vi har set i dag, har vi set Carl Ploug
og en søn af dr. Lindberg.23 . . . «.
28.g .:
»Vi var ikke sildig på benene, da vi ville i kirke. V i gik først
til Frue Kirke. Det var ikke for at høre prædiken men nærmest for at