![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0073.jpg)
RUNDTUR I KØBENHAVN
71
se landets hovedkirke og de i samme så berømte arbejder af Thor-
valdsen. Pastor Warburg,24 ordineret kateket, prædikede froprædiken
for nogle få tilhørere. Vi kunne høre, han prædikede, men hvad han
sagde, vidste vi ikke. . . . Den nuværende kirke er bygget i græsk-ro-
mersk stil, er høj, lys, venlig og dejlig. Det er dog især Thorvaldsens ar
bejder, som giver kirken den største prydelse. Hans tolv apostle, der
står på piedestaler på begge sider af skibet, den genopstandne Frelser
på alteret, den dejlige døbefont i koret og det store basrelief: Frelserens
gang til Golgatha, 36 alen langt, oven i koret, er mesterværker, som
ingen kirke i verden kan opvise magen til. Foruden de nævnte prydel
ser var der endnu flere, men dem vil jeg forbigå . . . og blot bemærke,
at det var i denne kirke, at den store rationalist, Henrik Georg Clau
sen,20 har forkyndt sine lærdomme.
Fra Frue Kirke gik vi til Kongens Nytorv til Thurah og lidt efter
gik vi alle tre til Christianshavn og kom på denne vej forbi det Kon
gelige Teater, Holmens Kirke, Christiansborg Slot og Børsen over
Knippelsbro, gik så kl. 9 i Frelsers Kirke for at høre pastor P. A. Fen
ger,20 ham der var i Slots Bjergby. Han holdt for en talrig menighed
en dejlig, en velsignet prædiken over det thema: Herren kender alle
vore tanker. Især mod slutningen kom ånden over ham, og hans ord
trængte ind på mange. Jeg blev også grebet og vil aldrig glemme
denne prædiken i Vor Frelsers Kirke. . ..
Fra Frelsers Kirke gik vi tilbage. Ved Knippelsbro traf jeg min fæt
ter Diderik Pedersen, der kun for et par dage siden havde lagt ind med
sin kvase og sine fisk. . . . Ved slotspladsen traf vi min fætter Rasmus
og hans halvbroder Hans,2* der ligger under ladning, stykgods. Det var
helt uventet, at jeg traf ham. V i fortsatte og gik over igennem Chri
stiansborg og om ad buegangene ved de kongelige stalde om den ydre
slotsgård. Her mødte vi den under navnet »Det levende leksikon« be
kendte, overordentlig lærde mand, konferensråd Erik Christian Wer-
lauf,28 bibliotekar ved det store kongelige bibliotek. Han så meget tør
og forslidt ud. Jeg vil derfor ikke videre omtale ham, kun blot tilføje,
at jeg ejer en bog, han har skrevet, nemlig: »Udtog af Suhms Dan
marks Historie«. Lidt efter at vi havde passeret nævnte lærde mand,
standsede vi for fra forsiden at betragte det store og det prægtigste slot
i Danmarks Rige. . . . V i gik nu bag om slottet ved Marmorbroen og
Frederiksholms Kanal efter Thorvaldsens Musæum. Undervejs var vi