68
M. VESTERDAL
kommende. Nu begyndte den egentlige lystfart, idet vi sporenstregs
drog af igen op ad Gothersgade, og jeg husker ikke hvor, til Runde
tårn. Alle som har været soldater ved at fortælle om denne stjerne
kiggernes bopæl, og hvem har ikke set Rundetårn på almanakkens
titelblad. Der har også jeg set det for næsten lige så længe [siden],
som jeg tæller mine år, men nu stod jeg ved det, og i et øjeblik var jeg
oppe ad sneglegangen og stod oven på. Kl. 12 midnat på Postgården
i Odense og kl. 12 næste middag på Rundetårn, det kan man kalde
at rejse. Jeg tænker, at den kære Thurah havde med flid valgt dette
øjeblik til at komme der op, for i en fart at give os et nogenlunde over
blik over byen og dens omegn, og med en mageløs utrættelighed for
talte han os om den og om den bygning i byen og i omegnen. V i så
ud til Frederiksberg, til slottet og kirken og hans kærestes bolig. V i så
det berømte Rosenborg Slot med dets trende spir, Frue Kirke med sit
forgyldte kors, Frelsers Tårn med sin sneglegang, det store Christians
borg Slot, ja det er for vidtløftigt at fortælle mere her. Et mærkværdigt
held havde fulgt os hele dagen, og på Rundetårn havde vi det sjældne
held, at solen skinnede blankt, og det var i sandhed dejligt, især var
det smukt ud ad Nørrebro og det nordlige Sjælland, ad Dyrehaven,
Bernstorff Slot osv. Man kunne tydelig se flere kirker, hvoraf jeg vil
nævne Gladsakse, hvor Grundtvigs broder, provst Grundtvig,10 var
præst og døde 1843, °g fik den bekendte dr. Kalkar17 til eftermand,
som er præst der endnu, samt hvor kaptajn Thurahs kæreste er
født. . . . V i så en del mærkelige runesten, der er indmurede i væg
gene langs med sneglegangen, samt en ligkiste af sten. . . . Så gik vi
til Nørreport og ad Volden til Rosenborg Slot og ind i Kongens Have,
om hvilken alle fynboer, der som soldater har ligget i København, også
ved noget at fortælle. Ved indgangen til haven mødte vi Danmarks
største filosof, professor Sibbem,18 gammel og tør og forslidt så han
ud, tørre sager har han bragt til verden. Men han gælder for en stor
mand og et tænkende hoved, skønt han selv mener, hans hovede er ej
rigtig bygget. Kongens Have, københavnernes forhenværende forlystel
sessted, er ikke mere, hvad det har været. Den er ikke så smuk som i
tidligere tid og heller ikke besøgt uden af hedebopiger, ammer og
børn, men den er endnu værd at se, og der er adskillige mærkelige ting
i den. Der er et kosteligt springvand forestillende Amor ridende på en
svane; der er den såkaldte Herkulesloge. Der er de to store kobber