66 / 205
6 4
M. VESTERDAL
Thurah,Gblandt andet gennem fælles virke for »Den danske Forening«
i Tommerup sogn.7 Laurits havde i løbet af sommeren 1856 søgt selv
at få Morten med til København, men det lod sig ikke gøre, før høsten
var i hus. Da Laurits netop i september blev lærer i Tønder, påtog
hans broder Christian sig i stedet at optræde som vejviser. Han var
den foregående vinter blevet kandidat og virkede derefter som time
lærer i København.
V i kan herefter vende os mod skildringen i Morten Nielsens dagbog:
»Reise til Kiøbenhavn
Efter at Reisen lykkelig og vel er tilendebragt, vil jeg efter de Opteg
nelser, jeg kunde faae Tid til at gjøre, nedskrive nogle faa Linier som
Minde om 10 mærkelige Dage«. - Han indskrænkede sig dog ikke til
nogle få linier men brugte næsten 80 sider i sin dagbog. Her fortsattes
fortællingen om rejsens begyndelse den 26. september således:
»Endnu imorges tegnede det ikke godt. Det var Regnveir og saae
heelt forstyrret ud i Luften. Peder Hansen, med hvem jeg skulde kjøre,
tøvede længe, ja havde endog opgivet Odense-Reisen. Jeg var alt fra
Morgenstunden af paaklædt, alle mine Reisesager ordnede, og jeg
ventede med Længsel, da jeg nødig vilde beslutte mig til at gaae. Om
sider klarede det op, Vognen kom, og med Glæde hilste jeg af og kom
saa hertil Odense Kl. 1. Min Ven og Reisekammerad, Hans Kam,
kom ikke før Aften; men da Deligencen ikke gaaer før K l 12 inat, var
det jo god Tid. Hos Brygger Rasmussen,8 som bestandig er utrættelig
i at hjælpe os til rette, har vi ordnet vore øvrige Sager, faaet vort
Reisetøi sammenpakket og forsynet med diverse Skildter, faaet Billet
ter til Nyborg (9 $ 6 /? pr. Hoved) og allerede i Aftningen vare vi
reisefærdige. Jeg fik hos Milos9 en nye udkommen Bog: »Kjøben
havns Adressebog« at laane, der giver en heel Deel interessante Op
lysninger, og som vil være en rar Haandbog.
Den øvrige Ventetid gik snart. Hans Kam var budt ned til Webers,
og Rasmussen og jeg gik over til Kjøbmand Johan Clausens, hvor der
var endeel af hans Familie samlet, navnlig hans Onkels fra Slesvig,
der har været herinde for idag at følge Niels Clausen paa Rikkes-
minde10 hen. Kl. 9 vare vi atter samlede hos Rasmussen; en pudsig
Fætter, en Herr Wappenhaus, var ogsaa kommet. Ved et Glas Punsch
fik vi en lille Whist. Tiden gled snart og vi brøde op. Jeg var i en
Stemning som sjelden før«.