56 / 205
5 4
JENS VIBÆK
gamle tankegang og at få målet nået til lykke for alle kommende
dage«.
Disse ord viser, at Andersen også har nærmet sig sagen fra et hi
storisk synspunkt. Han kendte Danneskiolds plan fra o. 1740 om
et sydløb, som skulle være så dybt, at flådens største skibe kunne pas
sere, og samtidig skulle Drogden spærres, således at passagen gennem
Sundet stort set ville komme til at gå gennem Kallebodstrand. Projek-
tet var imidlertid af sådanne økonomiske dimensioner, at man ikke
turde give sig i kast med det. Også under krigen med England var
der interesse for et sydløb, og der blev faktisk gravet et yderst snoet
løb, der kunne passeres af kanonbådene. Denne rende kan skimtes på
planen.
Den nye ansøgning sendte indenrigsministeriet atter til udtalelse
hos forskellige myndigheder. Fra den konstituerede havnebygmester
Holmberg foreligger således en opgørelse over, hvad Andersens plan
ville koste den gamle havn, hvilket beløb han anslår til ca. 1 mill. rdl.
Holmberg var også blandt de første herhjemme, der havde fået en
egentlig vandbygningsuddannelse, og han blev den første, der docerede
faget på Polyteknisk Læreanstalt.
Også Carlsen blev afæsket en ny udtalelse, som han afgav 25. maj
1857. Han fastslår her, at de i planen krævede forandringer i den
gamle havn ikke er nødvendige i en nærmere fremtid, hvorfor man
altså må opfatte kravene som et direkte tilskud til Andersens plan fra
det offentlige, hvad der jo ikke røber en venlig forhåndsindstilling.
Han tilråder i øvrigt ministeriet, at der nedsættes en offentlig kom
mission til at behandle sagen.
Dette råd fulgte ministeriet, og en kommission nedsattes under 17.
september 1857. Som formand udpegedes overpræsidenten i Køben
havn H. H. Liittichau, og endvidere udpegede ministeriet vandbyg
ningsinspektør C. Carlsen. De militære ministerier udpegede henholds
vis orlogskaptajn N. E. Tuxen og ingeniørkaptajn J . P. Købke. Bor
gerrepræsentationen udpegede sin formand bankdirektør H. P. Han
sen, og havneadministrationen valgte grosserer M. Melchior, MB.
Kommissionen var flittig. Ganske vist holdtes det indledende møde
først den 3 1. oktober, men herefter mødtes man på Rådhuset hver
onsdag og lørdag fra 10 -12. Det sidste møde holdtes den 19. april
1858, hvorefter betænkningen afleveredes med et koncessionsudkast