58 / 205
5 6
JENS VIBÆK
to udgange for flåden er »en i militær henseende ubetalelig fordel«,
selv om ikke alle skibe vil kunne passere sydløbet.
»Kommissionen kan derfor udtale den anskuelse, at det i grosserer
Andersens projekt tilsigtede foretagende i det hele taget lover væsent
lige fordele både for stat og kommune og derfor fortjener alvorlig op
mærksomhed og kraftig understøttelse.« Så vidt kommissionen.
Med den bagklogskab, som historikeren er udstyret med, er det ikke
svært at se, at medens kommissionen arbejdede sig frem til sin hel
hjertede tilslutning, brast i virkeligheden forudsætningerne for An
dersens projekt. Den voldsomme kreditkrise, som fra efterårets begyn
delse banede sig vej fra Amerika til England, og som omkring i . de
cember 1857 nåede København, bortskyllede grundlaget for Ander
sens forventning om engelsk finansiering af hans projekt.
Denne fare erkendtes sent, og tilsyneladende fortsattes Andersens
triumftog. Da kommissionsbetænkningen blev offentliggjort, vandt den
stor tilslutning i pressen, og »Fædrelandet« bekendte sig straks som
varm tilhænger, et synspunkt bladet ikke frafaldt under den senere
modgang. Bladet gjorde for øvrigt en betragtning gældende om
Gammelholm, som er værd at lægge mærke til. Man forudser nemlig,
at de høje grundpriser på dette sted vil gøre det nye kvarter til et
boligområde, og ikke, som det håbedes, til et erhvervsområde med
skibsbygning og industri. Som bekendt slog denne forudsigelse til.
En enkelt mislyd hørtes dog. Den kom fra den virkelige havnekap
tajn, kommandørkaptajn H. E. Krenchel, der hidtil havde været lov
ligt forhindret i at give sit besyv med, ganske simpelt fordi han først
nu var sluppet ud af det fængselsophold, han havde måttet døje for
økonomisk misbrug af sin stilling. Men altså, da straffen var udstået,
tiltrådte han uden sky sit forrige embede. I den pjece, han ud
gav om sagen, har han den kækhed at beklage sig over, at kommis
sionen havde måttet savne den »nautiske eller rettere merkantil nauti
ske« sagkundskab, der, som enhver burde indse, repræsenteredes af ham
selv. Den merkantile sagkundskab havde han erhvervet ved under
langvarige orlovsperioder at have ført handelsskibe. Hans hovedargu
ment er, at havnen bør ligge så nær byens centrum som muligt. Som
eksempel anfører han anlægget af St. Catherines dok i London fra
1829, hvor man tilvejebragte arealer nærmere ved byen end noget af