![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0050.jpg)
G R O S S E R E R A . W . A N D E R S E N S
S Y D H A V N S P R O J E K T
AF JENS VIBÆK
Engang omkring 1850, formentlig 1849, undfangede en yngre, vel
begavet og velmeriteret københavnsk grosserer en storstilet plan til ud
videlse af byens havn.
Andreas Wilhelm Andersen
(18 12 -18 8 5 ) var søn af den fra Na
poleonskrigene velkendte kaperkaptajn, skibsreder og grosserer Ole
Andersen. Efter skoletiden kom han i vinhandlerlære. Vinhandel var
et af faderens forretningsområder, og vinhandelen er stadig på familie
hænder. Men da han var udlært, fik han lyst til at gå militærvejen,
hvad faderen gav sit minde til. 1836 afgik han fra Landkadetakade-
miet som løjtnant ved Kongens regiment. Hans militære løbebane blev
dog kort. 1841 udtrådte han af hæren på grund af svagt syn og hav
nede atter i den fædrene fold.
De københavnske havneforhold kunne nok give en driftig mand
noget at tænke på. Havnen så da ud omtrent som for 50 år siden, da
den havde været et center for nordeuropæisk handel. I årene op til
1840 havde havnen været mere end rigelig til det omfang, den køben
havnske handel var sunket ned til efter statsbankerottens dage. Men
omkring 1840 begyndte en stærk vækst i handelen båret frem af gode
konjunkturer, ligesom også byen kom ind i en af sine stærkeste vækst
perioder. Toldremissionen af 1844 havde muliggjort en genopbygning
af københavnsk handel på de oversøiske områder, og denne mulig
hed udnyttedes stærkt. Fra 1850 satte veritable velfærdstider ind tak
ket være guldfundene i Californien og Australien. Dampskibe be
gyndte at præge sejladsen, og omkring 1850 anløb 19 dampskibe
Københavns havn regelmæssigt. Nu kunne man pludselig se, at der
var noget galt.
Mod nord gik havnen til Toldbodbommen. Uden for lå inderreden
beskyttet af Refshalen, et overskyllet sandrev. Mod syd afgrænsedes
havnen af en pælerække syd for Langebro, »Estakaderne«. Videre
sydpå fandtes et uhyre fladvand, der kun kunne besejles af små-
skuder.