HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

ER IK RAFN

dens dristige målløse længsel. Han er tidens udtrykte billede.

Hans fingre er lutter dampmaskiner og jernbaner — et herre

dømme over formen, en hurtighed og energi i den materielle ud

vikling, hvorom ingen tidligere tid har drømt - en hundredarmet

Briareus, et helt orkester...........................Hele hint stolte, alvor

lige, ubevægelige hoved roligen svævende over den vildtbrusende

kamp. Han kæmpede med revolutionens store hydra, der lar

mede og hulkede og skreg i vilden sky, og ind i hvis brede hvid

tandede gab han strakte sin hånd - han kæmpede og sejrede.

For at tilintetgøre den? O nei! For ordnet og befæstet at sætte

den på verdens trone!«

Der var adskilligt mere af samme skuffe, og det blev da også for

meget for den komiske skuespiller

Chr. N. Rosenkilde

, der hadede

alle overdrivelser; han måtte reagere. På de tider var der ganske

ligesom i dag begrænsninger for længden af »læserbreve«, og da Ro

senkilde i dette tilfælde ikke kunne fatte sig i korthed, måtte han lade

sit indlæg trykke som annonce i »Adresseavisen«12 den 3 1. juli og be

talte for det, overskriften lød:

»Al Respekt for Hr. Liszt,

men offentlige Anmeldelser, som kunne foranledige

Udgivter, maae ikke være skrevne hen i Vejret«

Hermed mente Rosenkilde, at anmeldelsen kunne lokke folk til kon

certerne på falsk grundlag og dermed forvolde udgifter for dem (det

var dobbelte billetpriser).

Den store komiker har nok været mere irriteret over anmeldelsen

end over Liszt’s spil.

Liszt fortsatte sin triumfrejse ude i Europa, og for ham har Køben

havneropholdet sikkert kun været en munter sommeroplevelse, nogle

hyggelige dage blandt venlige mennesker i en lille provinsiel hoved

stad. Hvis man betragter koncerterne med nutidens øjne, må man

sikkert indrømme, at det nok har drejet sig om en klaverkunstners

mesterlige udførelse af et noget middelmådigt poppræget repertoire,

det var show mere end det var kunst, det var kort sagt »Biedermeier-

koncert«.