B I E D E R M E I E R K O N C E R T
T R Æ K A F K O N C E R T L IV E T I K Ø B E N H A V N I Å R E N E 1
839-41
AF ERIK RAFN
De voldsomme begivenheder i det første årti af 1800-tallet fik alvor
lige økonomiske konsekvenser for landet, der kulminerede i den så
kaldte statsbankerot i 18 13 . Imidlertid blev de danske pengeforhold
forbavsende hurtigt bragt i orden, og i slutningen af 1820’rne var pris
forholdene igen stabile. Der indtrådte nu en periode med rolige og vel
ordnede forhold, som først blev afbrudt meget brat af det slesvig-
holstenske oprør i 1848. I de tyske stater og det østrig-ungarske dob
beltmonarki fandt i disse år en tilsvarende rolig udvikling sted. Dette
gav sig her såvel som der udtryk i en vis spidsborgerlig tilfredshed i
livsførelsen. Denne periode har man senere kaldt
Biedermeiertiden,
en
betegnelse, der i snævreste forstand dækker tidens møbelstil, der svarer
til det, man her i landet kalder Christian VHI-stil, hvor den hidtil
anvendte klassiske stil blev udstyret med en lidt tungere pragt, f.eks.
ved anvendelse af indlagte træsorter og med tilbehør, såsom ure og
lampetter i forgyldt bronze samt tunge krystallysekroner. I mere ud
videt forstand omfatter Biedermeier-begrebet hele livsholdningen, her
under også moderne inden for klædedragt og forlystelser. Også mu
sikken fik sin Biedermeiertid med udgangspunkt i de nyere italienske
operaer, hvor Rossini med den rigt facetterede instrumentering af or
kesteret og med sine krav til de medvirkende sangeres virtuositet helt
havde brudt med klassicismens former. Inden for den symfoniske mu
sik skete der en parallel udvikling, idet man ved instrumenteringen
fandt helt nye udtryk for musikken, og sidst men ikke mindst må det
nævnes, at de nu så moderne virtuosers salonprægede fortolkning in
den for instrumentalmusikken i sig selv indeholdt et brud med den klassi
ske instrumentale kammermusik. Denne dobbelthed inden for tiden mel
lem spidsborgerlighed og pragt er for øvrigt udmærket truffet i beteg
nelsen
Biedermeier,
der er en sammenstilling af
Biedermann
, spidsbor
ger eller filister og
Bummelmeier,
som er deltager i det festlige søde liv.
Den faste kerne i musiklivet i København var i 1839 som hidtil