Previous Page  24 / 205 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 24 / 205 Next Page
Page Background

K Ø B E N H A V N S K E Å G E R K A R L E I 1 7 9 0 ’ E R N E

AF SIGURD JENSEN

I året 1790 fandt ledelsen for Assistentshuset, der på det tidspunkt

administreredes sammen med Søkvæsthuset, som fik sine midler ved

Assistentshusets aktivitet, at der måtte gøres noget ved den ulovlige

udlånsvirksomhed, der på den tid foregik rundt omkring i København.

Der var indkommet en række klager, og der var grund til at formode,

at de kun svarede til en del af de ulovligheder, der gik i svang på

dette område. Danske Kancelli besluttede, at sagen skulle behand­

les af en speciel kongelig kommission,1 og den kom til at bestå af to

assessorer fra hof- og stadsretten, Diderich Sechman Fleischer og

Andreas Biørn Rothe, sidstnævnte en ung mand på under 30, et af

rettens mest energiske medlemmer. Kommissionen blev nedsat den 22.

oktober 1790, og på det tidspunkt forelå der 15 »særskilte angivelser«,

men man var klar over, at der ville komme flere.

Fleischer og Rothe gik en hård tid i møde. Nye anklager kom til,

og de enkelte sager rummede så mange detailler, påstande, benægtel­

ser, modanklager osv. at arbejdsbyrden blev overordentlig stor, og ti­

den trak ud. En del angivelser blev henlagt som ubevislige, og man

sluttede med at rejse anklage mod 20 personer (i nogle tilfælde in-

clusive de pågældendes ægtefæller). Anklageskrifterne omfattede i alt

194 enkeltforhold, idet dog anklageren i en række tilfælde tillige

pointerede, at det fremdragne efter hans opfattelse kun var en brøkdel

af den pågældendes forseelser.

Den først anklagede, og den, der nåede op på det største antal en­

keltforhold var lotterikollektør Christen Dyhr. Sagen mod ham var

rejst af kirurgerne Nicolai Christopher Kock og Christian Krone samt

lysestøber Christopher From, og den personkonstellation er naturligvis

ikke tilfældig. Når Assistentshuset generedes i sin næring, gik det ud

over Søkvæsthuset, der bl.a. fungerede som søetatens hospital, og der­

med over det kirurgiske fagområde. Den lille lysestøber har vel været

en »kunde« hos udlånerne, som de to kirurger har gjort brug af.

En del af de anklagede betegnes som »jøder«. Det drejer sig om

10 eller præcis halvdelen. Denne symmetri kan måske give anledning