18 / 205
1 6
HARALD JØRGENSEN
protokollen og for ud for andre bøger at have skrevet »defect«. Han
blev dømt til at betale de 399 rdl., medens hofretten afviste de øvrige
anklagepunkter som retten uvedkommende.
En systematisk gennemgang af de behandlede gældssager, som ikke
skal forsøges her, vil utvivlsomt kunne give et mere nuanceret billede
af, hvad det var for personer, der lånte penge, og af hvem og på hvilke
betingelser. Enkelte gældssager viser ligeledes, at retten skred ind, når
man anså rentesatsen for ubillig. Det var tilfældet i en sag mellem
kapellanen ved Nikolaj kirke Jens Christensen og drabanten Claus
Holst, der havde ydet kapellanens kone et lån. Holst blev dømt for at
have taget for meget i rente og desuden dømt til at udlevere de mod
tagne panter (et guldarmbånd og et diamantsmykke), da han havde
ydet lånet uden mandens vidende og vilje. Retten statuerede også,
at den uheldige kreditor ikke kunne gøre krav på det lånte beløb eller
renterne hos kapellanen.
Endnu en gældssag skal omtales, fordi den fik en meget ubehage
lig udgang for den sagsøgte, årsknægt Jacob Jensen. Sagen begyndte
som en almindelig gældssag, men sagsøgte nægtede at skylde noget og
aflagde ed herpå. Sagsøgeren kunne imidlertid bevise sin ret og foruden
at skulle betale det skyldige beløb tilbage fik den arme årsknægt 3
nætter i jern i tårnet (Blåtårn) og i 3 dage at gå i den spanske kappe
på Københavns slot.
Langt de fleste sager, der blev behandlet, var som omtalt gældssager,
men der er også eksempler på, at man har benyttet protokollen til at
afgive erklæringer om arveafkald og til at tinglæse skøder og pante
breve i fast ejendom. Der er ligeledes behandlet enkelte kriminelle
sager, men deres antal er ikke stort. Forklaringen på dette forhold er
nok den, at i hvert fald alle kriminelle sager, hvor slottets militære
besætning var indblandet, har været henvist til behandling ved de
særlige militærdomstole.
Den mest celebre sag, som hofretten fik forelagt i den her behand
lede periode, var retssagen mod kgl. kammertjener Jacob Petersen, den
sag der gav anledning til, at man udskar en del af protokollens blade.12
Jacob Petersen, der var født i Rendsborg i 1622, var i sin ungdom
i skrædderlære og tjente derefter en årrække som kammertjener hos
den senere storkansler Frederik Ahlefeldt til Søgård. Han ledsagede
denne på adskillige rejser i Europa i årene 1647-53. Da Ahlefeldt i